Så skete det endelig. I foråret satte jeg en deadline, så jeg kunne nå at komme med på Spoken Word Festivalen med min nyeste ungdomsbog “Tre minutter ig Ti” som handler om poetry slam. Der er ret meget af mig selv i den, og folk der kender mig, vil kunne genkende både navne, steder og måske også personer. Samtidig har det været superfedt at Röskva har laddet mig få to af hendes slams med i bogen, det gør virkelig bogen godt, at den er så ungdomsautentisk som den nu er blevet. Den sidste del af bogen af inspireret af Seth Gordon og Marc Rubin og deres bøger om kreativitet, og det er sku’ meget fedt endelig at udgive mit besyv omkring hvad poetry slam er for en størrelse.
Receptionen blev virkelig, virkelig god. Med hjælp fra både efterskolekøkkenet og familien, så blev det til en superdejlig aften, hvor både mine søskende, mutti, kolleger, venner fra Svendborg og tidligere kolleger dukkede op. Det var faktisk meget rørende, og jeg var superglad for receptionen, hvilket vist også fremgår af billederne. Og det kunne ikke have ladet sig gøre uden at få hjælp, så tak til alle jer der hjalp – og jer der var der. Nu må bogen bare ud og flyve selv og vise hvad den dur til 🙂
…og, nå ja, så endte aftenen på karaokebar med den mest absurde optræden jeg længe har deltaget i. Smukt – og Fugees vil aldrig blive det samme.
