Jeg kan egentlig ikke lige huske hvorfor Máni er matros, men jeg tror nok det er noget med en fest hvor ham og sjukkerne skulle være klædt ud. Men han ser glad og frisk ud.
Da Óliver hørte at trampolinen nu skulle til at blive smidt ud, så skyndte han sig ud for at hoppe den færdig. Og vi glemmer helle ikke billedet af Röskva der står bedrøvet på græsset og hopper, mens hun siger at det ikke er helt det samme. Den har tjent os godt, men med alle de småfolk der kommer og besøger os til sommer, så er den ved at være lidt halvfarlig – også for evt. festglade teenagere. Så den må videre. Men tak for trofast tjeneste i 12 år.
Röskva var nervøs over hendes projekt på EFS, men hun har en ret god trackrecord med at finde et ektra gear lige pludselig, og så klare det glimrende alligevel. Således også her, hvor hun sammen med to veninder lavet en superstærk video / spoken word / musik – installation, som virkelig tog kegler.
Og så blev det endelig tid til at få Akranes i vandet igen. Hende er vi faktisk gået hen og blevet glade for, selvom hun er en lidt larmende, gammel skude – der er mange gode timer i hende 🙂 Og nu har Óliver også taget sejladsbevis.
Jeg gav mig selv en deadline, ved at booke en reception til Spoken Word Festivalen af min ungdomsbog. Det betød jo så at jeg måtte se at komme i gang, også fordi jeg havde besluttet mig for et grafisk udtryk med håndskrevne digte. Så tager det jo lidt tid 🙂
Alltaf gaman að fá að fylgjast með