Röskavs konfirmation ligger nu mere end en måned væk. I mellemtiden er den vante gang begyndt at indfinde sig en smule. Og dog.
Starten på Mellerup blev en anekse mere tumlet end vi lige havde håber på. Han har åbenbart haft kyssesyge for ikke så længe siden, så nu har han været hjemme i sammenlagt tre uger – det er han selvfølgelig røvtræt af, og det er da heller ikke en optimal start på et efterskoleår. Vi prøver at trøste ham lidt at nogen af de andre også har været syge, og at der er masser af efterskoleliv tilbage. Han lader heldigvis til at være på banen igen, så vi satser på at han tager revanche efter efterårsferien. Og tre ugers sygdom kan jo også bruges på lige at se en smule gamle venner, gense klassiske film med farmand og få øvet lidt trommer, så det var ikke helt spildte dage.
Máni trucker troligt derudaf med gymnasiet. Han trives, har gode venner, får lavet sine lektier, så vidt vi ved og kommer til timerne. Ham og en pige fra klassen holdte et brag af en 19-års fest, hvor de lejede et sted, fyldte det med lys, røg og diske, gode venner og masser af drikkelse. Og så fik mor og far endda lov til at agere bartendere, sammen med Ane og Søren. Vi blev også vidner til den lokale shot-tradition, hvor man så drikker det antal shots man fylder kl. 24. Sødt nok kom både fødselsdagsbarnet og flere af hans venner hen til Erla og bad hende om at lave fordelingen, så der også var lidt vand, kaffe, mælk og sodavand i glassene. Det var dejligt at få lov til at være vidne til ens barns gymnasiefest, noget der jo ellers er lukket land. De var søde, fulde og sjove – og gav den gas på dansegulvet. Så selvom hr. og fru. bartender først kom i seng klokken 04:00, så var det besværet værd.
Röskva fyldte også år, men valgte at fejre sin fødselsdag i Harzen på lejrskole. Og så har hun så også lige været på udvekslingsrejse i Holland, så hun får virkelig drønet rundt. Det næste vi skal med hende, er at få meldt hende til lidt flere efterskolebesøg. Vi håber indtil videre på Midtjysk Efterskole, men der fik hun en ventelisteplads, så nu jagter vi lidt flere. Det skal nok gå, det er nok vanskeligt at vælge helt forkert.
Og de to gamle? Vi er nok en smule forpustede af at være nået op på 100% arbejdstid efter to år med Corona. Det er lidt rigeligt travlt. Heldigvis er der også travlt med gode ting ved siden af jobbet, i forhold til det her med at skrive, men tiden flyver lidt afsted, uden at undertegnede altid helt kan følge med. Måske man skulle huske lige at koble fra indimellem, og se om man stadig har sig selv med. ..
Super godt skriv ! Ja Svendborgbanden har rigeligt at de TIL !!! MEN det I roerer ved ser ud til at give pote tilbage ! POSITIVT !!!
Alltaf nóg að gera og gott að fá að fylgjast með