Fra Silkeborg til Bjerringbro i kano

Efter en uge med udmeldinger om at de store elever ikke kommer i skole før sommerferien, var jeg ret meget nede i kulkælderen, og trængte til at komme lidt væk fra CoronaHulen og tænke på noget andet. Eftersom der er lagt op til en stor kanotur i slutningen af August, så tænkte jeg at vi ligeså godt kunne træne lidt – og bookede en to-dages tur på Gudenåan. Efter vores interrail-tur, så har vi en del friluftsgrej, så der skulle kun lånes en smule ekstra ude på OE

Vi startede ud i Silkeborg med at skulle gennem en sluse – sjov start, men lige bagefter stod den på sø-sejlads, hvilket vi så hader. Men nu var det lige i starten, så humøret var højt – og Gudenåen startede kort tid efter.

IMG_20200425_120610IMG_20200425_121549Kanotur på Gudenåen

Så kom vi på Gudenåen. Aaaaah. Bare at flyde med strømmen, ikke have andet at tage sig til end at kigge på naturen, ro, snakke – og finde på kanokonkurrencer og tur-sange. Dejligt. Samme princip som på skiferie; vi skal ikke tænke over hvad vi skal lave de næste 48 timer, vi skal bare være…

Kanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på Gudenåen

Om aftenen kom vi til Kongensbro, efter 21 kilometer. Rent praktisk en fed teltplads, da der er toiletter, vand, bålplads og shelters, men den er lige ved en stor vej – og der var en god håndfuld mennesker, nogen af dem havde gang i en ramme bajer og fire kilo oksekød; aka. jysk lørdagsfest. En snas larmende, når man nu lige havde brug for ro i naturen.

Ungerne slog teltet op og vi prøvede Jeppes Kelly Kettel, en engelsk opfindelse fra 1. verdenskrig, som kan koge 2 liter vand på 3 minutter, kun ved hjælp af små-pinde. Snedig ting. At jeg så var tæt på at sende os alle på skadestuen, fordi jeg valgte at koge vand med proppen på, det er en anden historie – men katastrofen blev afvægret 🙂 Vi havde selv taget brænde med, så vi fik skumfiduser og råhyggede, inden vi kravlede til køjs, og jeg læste højt fra Kasper Collings nyeste bog – den om at “Katte er genier”, hvilket de jo er.

Kanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på Gudenåen

Kanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på Gudenåen

Kanotur på Gudenåen

Kanotur på Gudenåen

Næste var vi ret trætte, men vi skulle jo videre. Turen bød på 17 kilometer til Bjerringbro, hvor bilen holdt (vi havde bestilt luksus-service og fået dem til at flytte bilen fra Silkeborg til Bjerringbro. Meget rart). Undervejs skulle vi krydse Tange sø i 3 sekundmeters modvind. Det var bisse, men vi klarede det og nåede Tangeværket, hvor vi fik spist og leget. Fedt sted, med museum, legepladser og store industrielle dimser.

Kanotur på Gudenåen

Kanotur på Gudenåen

Kanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på Gudenåen

Efter overbæring og frokost ved Tangeværket, sejlede vi de sidste 5 kilometer til Bjerringbro. Dejlig måde at slutte på. Og så blev jeg lige ornitolog for et kort sekund.

Kanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på GudenåenKanotur på Gudenåen

Og nu vi var i Bjerringbro, så kikkede vi lige forbi morfar. Han ser ud til at have det fint, og vi skulle hilse,

IMG_20200426_163710Kanotur på Gudenåen

- 3 kommentarer til Fra Silkeborg til Bjerringbro i kano

3 Replies to “Fra Silkeborg til Bjerringbro i kano”

  1. Ser ud til at have været en helt igennem fed kanoferie. Kanoferie og skiferie er også helt klart blandt favoritterne hjemme ved os.

    1. Jeps, og nu har vi lige gjort det igen, denne gang med et level up og har taget Skjern Å, som er en hel del mere udfordrende – og sjovere. Min favoritdel af kano og ski, er at man slipper for at planlægningen af hver dag; det er ligesom givet. Og så har man noget at lave. Så nu har vi fået en årlig tradition – familiekanotur 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading