Coronadagbogen

SØNDAG

Kim og Søren kom i skoven på MTB, mens Erla, Óliver og Røskva cyklede ned til havnen for at se delfinen, som huserer i Svendborg Sund. Den var der ikke, men der kom da en tur ud af det. Vi spillede Bezzerwisser om aftenen og far vandt stort – og så er vi igang med at se Goliath. Fin serie. På bogfronten gik jeg igang med Kasper Collings nyeste – den virker lovende. Eftermiddagen gik også med at få filmet en lettere gak-karma-sang blandt personalet på efterskolen, det bliver ømt.

IMG_20200321_145342IMG_20200319_141305IMG_20200321_151020_01

LØRDAG

Vandet bliver langsomt koldt, så vi udnyttede gårsdagens vildmarksvand og fyrede op igen fra formiddagen af. Ellkers stod dagen på det sædvanlige – mountainbiketure, Erla lavede pizza og om aftenen så vi allesammen Manchester By The Sea.

FREDAG

Dagen startede med tvangs-morgensang med Philip Faber, hvilket familien så ud til at have godt af. Der var ihvertfald smil bagefter. Så bankede det på døren og min søde ledelse ude på efterskolen havde indkøbt vin og chokolade til alle, som de så havde bedt køkkenpersonalet om at køre rundt med. Dælme sødt. Jeg bestilte både en SoMe pakke og et logo til mit orlovsprojekt – og det blev endelig leveret, så nu kan jeg komme videre. Erla lagde den sidste brik i sit 1000-styk puslespil. Erla fik også løbet og vi fik fyret op i vildmarksbaddet om aftenen.

IMG_20200320_091449

IMG_20200320_122433Screenshot_20200320-121603Screenshot_20200320-121107

TORSDAG

Så blev Mánis cykel også repareret, så nu har vi fire fungerende mountainbikes. Det skulle prøves, så Kim, Máni, Maja og Óliver tog i skoven, og det gik næsten fint – på nær at Maja tog et rullefald ned fra en bro, men det klarede hun også. Erla ville også cykle, men hun valgte at cykle helt ud i det blå, så hun ringede efter en halv time og bad om at blive hentet, fordi hun ikke vidste hvor hun var. Nemlig 🙂 Frokosten stod på projekt “tøm fryseren”, så vi fik æbleskiver, om aftenen spillede vi Tokyo – og så hjalp vi allesammen Ólievr med hans lektier ved at se “Drengene fra Sankt Petri.”

Screenshot_20200322-131941

ONSDAG

Jeg besluttede mig for at sende radio, selvom jeg egentlig ikke behøvede, da jeg nu har orlov. Men jeg synes faktisk det er tophyggeligt og det medfødte også at jeg fik snakket i telefonen med både Troels fra Tyskalnd, Vésteinn fra Island og Gael fra USA om hvordan de har det ude i deres respektive virkeligheder. Troels havde det fint, Vésteinn var i karantæne (er heldigvis blevet erklæret rask) og Gaekl fortalte om hvor crazy det er i USA. Her bliver mad ranet i stor stil – og folk er begyndt at købe våden, selv i hendes lille fredelige flække. Scary. Ungerne havde “fri”, så de måtte selv bestemme over deres tid – det nød de vist. Erla kørte til Middelfart og hentede de unge elskende og så fik vi både samlet en et-hjulet cykel og spillet Tokyo om aftenen.

IMG_20200319_102149IMG_20200319_103441IMG_20200319_103210IMG_20200319_103539

Screenshot_20200323-091439

TIRSDAG

Hver morgen kl. 8:50 står jeg op for at ringe til min kontaktgruppe og morgenvække dem. En af familierne er taget i sommerhus, en anden til Bornholm. Man forstår det godt – at blive buret inde i en lejlighed i KBH er nok ikke det fedeste. Vi får ringet til mor hver dag også, der er ikke meget at stå op til i Ebeltoft, når nu svømmehallen er lukket, men heldigvis er de gode til at få ringet sammen. Dagens gik med at få omorganiseret i trommerummet, så vi måske kan få spillet et enkelt nummer sammen eller to i disse dage – og så der blev plads til alt det musikgear vi efterhånden har. Cykelturen blev på hele 11 km, vi er i god træning 🙂 Og jeg besluttede mig for at støtte den lokale cykelhandler og sende mountainbiken til reparation, så jeg kan begynde at køre i skoven igen. Om aftenen så vi Fishermans Friends – den var sød, god ol’ feel -good film 🙂2020-03-18_10-02-35

MANDAG

Så fik jeg endelig klippet videoerne til projektet færdig. Der er bestilt nyt logo på Fiverr og så er næste skridt at få alle tekster lavet om til PDF med CopyRight notice. Derefter kommer den store tidsrøver – at få indholdet sat op i WordPress med lige præcis det rigtige tema 🙂 Det ser ud til at qodeinteractive har nogle ret fine, men dyre, temaer. Vi ser.IMG_20200316_154923

Rølle fortsætter bagelysten, heldigvis – i dag blev det til en kanelsneglstærtebrødtiong.

IMG_20200316_165047_Bokeh

Bare lige så vi husker det: mor vandt.

IMG_20200316_141848

…og vi fortsætter den daglige cykeltur 🙂

IMG_20200316_134349

SØNDAG

Troels har besluttet sig for at drage til Tyskland med Clarissa og ungerne for ikke at blive sindsyg i en lejlighed i København. Forståeligt nok – men også ret vildt, da han ikke tror de kommer tilbage det næste halve år. Nu må vi se. Óliver smadrede en rude i dag med baskebolden, og vi talte lidt om det der med at komme tilskade de næste par uger godt kan være ret dumt, da sygehusene har travlt med andre ting. Röskva lærte næsten helt at køre på ethjulet og far stinker stadig til at jonglere. Og så begyndte vi at blogge. Puslespillet er stadig ikke færdigt. På nettet er slammerne begyndt at lægge videoer af slams op på en facebookside, så hvis man vil være med i klubben, Mulle, så skal man pludselig også til at forholde sig til det. Ahmen, altså. Men hvor er vi dog glade for at vi har unger som har nemt ved at finde på projekter – indtil videre. Måske man skulle se at komme videre med lektionerne på justinguitar.com – eller skrive – eller male – eller bygge et insekthotel – eller….

LØRDAG

Erla og Röskva cyklede i byen – og senere tog vi ud til Nørresø, som er fyns 3. største sø og gik rundt om den i det smukke solskan. Det tog 1½ time. Röskva fik lyst til gammeldags æblekage og lavede det efter gå-turen, Óliver lavede aftensmad (burritos) og så spillede vi Jungle Speed, som Rölle vandt. Og så så vi Sing Street, en feel-good musikfilm fra Irland, den var fin 🙂

IMG_20200314_124236IMG_20200314_124223IMG_20200314_131421IMG_20200314_125131

FREDAG

Fredag begyndte vi at lave en plan for de faste indslag hver dag….
Alle skal op om morgenen, fordi vi spiser fælles morgenmad kl. 9:30.
Hver dag cykler vi en fælles tur.
Hver dag spiller vi et brætspil – vi skiftes til at bestemme spil
Vi skiftes til at lave aftensmad – som vi også spiser sammen.
Fredag startede Röskva ud med at lave en funky vegetarret som hun selv opfandt og vi spillede 7 Wonders, som farmand vandt. Og så fandt vi en regnbue på dagens cykeltur. Röskva begyndte også at øve på at cykle ethjulet cykle, og far begyndte at øve sig på at jonglere.

IMG_20200313_160028

TORSDAG.

Så prøvede vi det. Danmark lukkede som det første land i Europa efter Italien. Og jeg tog på job, fordi jeg lige skulle hjælpe med at få videoundervisning op at stå – og få efterskolen lukket ned. Jeg blev mødt af et bjerg af headsets (jo, dem kan man også hamstre), da ledelsen valgte at have en ret progressiv tilgang til at lave efterskole virtuelt, for at holde sammen på både ånd og humør i de næste 14 dage. Det gav blandt andet anledning til følgende opslag på FB:

Så prøvede jeg det. Så mine søde kontaktgruppes morgensøvnige ansigter, da vi havde virtuel morgenvækning via Messenger. Og nu er de så på vej ud i skyen for at få virtuel undervisning af mine kolleger.

Jeg er ret stolt over den måde Ollerup Efterskole har sat det her i værk. Alle lærere har fået et headset med hjem og undervisningen foregår nu gennem Google Meet og YouTube Live – og endda også instrumentalundervisningen for nogle af eleverne. Der er morgenvækning hver dag og senere er der også fælles morgensamling. Det betyder at eleverne har noget at stå op til, noget at samles om og en fælles ånd om at årgangen sammen laver efterskole, på trods af adskillelse. Der er ingen som bliver glemt – og jo, vi tjekker også fravær  Og den her øvelse er også noget der bringer både elever og lærere tættere sammen, da vi ikke alle er fødte youtubere – men nok kan få både sjove øjeblikke og gode erfaringer med videre (flipped classroom osv.)

Det ser ud til at Svendborg Gymnasium gør noget af det samme – så nu håber jeg bare mine ungers friskole også har planer om at lave en meningsfuld hverdag, gerne med online møder. Man kunne også opfordre eleverne til at lære nye skills (jonglere, gå på på hænder) og få dem til at sende en video af det til klassen. Man kunne bede dem ringe til hinanden (eller mormor) og lave interviews og derefter skrive artikler. Man kunne lave slow-tv (tænk togvideorne fra Norge) og filme det område hvor man bor og fortælle om det – måske på tysk? Man kunne bede dem om at lave how-to videoer eller forklare hvordan man spiller det der nye brætspil – smid gerne idéer i kommentarfeltet.

Jeg håber alle skoleelever får en meningsfuld og nysgerrig tid de næste 14 dage – ingen af os har prøvet det før – så det kan vi godt  Og tilgiv din lærer hvis ikke håret sidder perfekt, vinklen er skæv og lyset kommer bagfra, vi gør det så godt vi kan 

Om aftenen gik jeg i Netto, lidt pinligt, men jeg blev grebet af stemningen. Der var kø, jo jo, men heldigvis også en del morbid humor blandt kunderne, så det var ikke så slemt som det så ud til at være andre steder.

Om aftenen fik vi rester fra efterskolen og Erla drønede i byen og købte et puslespil på 1000 brikker. Vi spillede Smallworld, som far vandt Sådan begyndte Corona-tiderne…

IMG_20200311_213155IMG_20200311_215806

- 2 kommentarer til Coronadagbogen

2 Replies to “Coronadagbogen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading