Tag på interrail med teenagere

Interrail. Sidst farmand i familien var på en togtur der varede mere end 3 timer var på studieturen i gymnasiet til Sicilien. Jeg kan huske hvordan vi vågnede til nye dufte fra markerne der bumlede forbi og de nye sprog i kupeerne. Nu skulle det prøves igen. Denne gang var det altså interrail med børn. I vores optik er der flere fantastiske ting ved at tage med interrail. For det første er der friheden – friheden ved bare at planlægge første stop og så ellers tage den derfra. Dernæst at lære ens børn at rejse; at læse togtider og perroner, kunne tage med bussen, finde rundt i byen, kigge på et kort, spørge om vej, finde mad, overnatning osv. Derudover er der alle timerne i toget, som (hvis man husker at fixe pladsbillet) kan bruges på at læse, spille brætspil, få sig en eftermiddagsøl og se nye landskaber og byer drive forbi. At få en hel konkret oplevelse af den europæiske geografi og mærke hvordan verden rent fysisk hænger sammen, når den ikke består af pixels eller flyvinger. Og så en bonus vi ikke lige havde overvejet; når man rejser med tog, så står man af midt i centrum med alt hvad man skal bruge. Ingen bagagebånd, ingen transport ind til byen – derimod ofte fantastisk banegårdsarkitektur i midten af byen. Og sidst men ikke mindst, så er det jo også klimavenligt og ikke så dyrt igen.

I og med vi skulle bære alt vores bagage selv og ungerne er fra 12 til 17 år, så var det vigtigt at vi fik noget godt udstyr som var nemt at børe. Vi ønskede os derfor rejserygsække i julegave til børnene fra deres bedsteforældre, 60 liter, og de fik nogle udmærkede modeller fra Spejdersport i deres eget Asivik mærke. Til de voksne købte vi 65 liters rygsække fra Osprey, deres Atmos og Renn – superlækre. Som telte købte vi et MSR Hubba Hubba 2 personers til de voksne (ville nok anbefale et Mutha Hubba, det er ret lille) og så et Elixir 4 personers til de tre unger + lidt bagage. Lækre telte der vejer ingenting og kan stå selv. Derudover kiggede vi på pakkelister og havde selv 2 x Trangia og sprit med.

Vi nåede, heldigvis, at læse at det tog omkring 10 dage at få Interrail-billetterne, vi troede faktisk bare det var print-selv, men de skulle sendes fra Irland – og skulle udfyldes sirligt med kuglepen undervejs. De måtte altså på ingen måde blive væk, hvilket var en ret ny følelse, når man nu er vant til apps og pdf. Særligt interessant lige i vores familie, hvor vi er udfordret på systematik og orden.

Vi var snart all set og tog afsted fra Svendborg. Efter 2½ time var vi nået til Kolding. Det grinede vi af, men derefter trillede vi planmæssigt mod Dresden, hvos vi ville stoppe første gang, blandt andet fordi folk havde rost byen – og så havde vi fået øje på Bastei-klipperne, som kunne minde om det tjekkiske nationalpark som Kim har drømt om at besøge.

Vi fandt en lille campingplads lidt udenfor centrum, hvor vi slog vores telte op på en lille plæne. Der var en lille butik, hvor vi kunne købe lidt morgenmad. Vi havde kun små køletasker med og køleelementer, så vi kunne ikke købe stort ind.

Onsdag vågnede vi stille og roligt og tog ind til Dresden til Volswagen museet. Ikke et oplagt valg i vores familie – men det er jo godt at prøve noget nyt. Dresden kræver på en måde man er bevidst om de store genopbygninger der har fundet sted siden krigen, for så er byen da imponerende. Men ved man det ikke, så er det altså en ret charmeforladt og kedelig by. På nær når man tager til Neustadt, som minder om Nørrebro.

Om aftenen søgte vi ud i den mere kunstneriske del af Dresden (Neustadt), hvor vi hyggede og spise Vietnamesisk mad. Der var gallerier, hemmelige baggårde, streetfood og fede, små uafhængige butikker.

11.juli tog vi ud til Bastaiklipperne. Der går et lokaltog fra Dresden og så får man muligheden for at prøve en af de mange tov-færger som krydser Elben. Vi tog til Stadt Wehlen og gik så mod Rathen, med en sløjfe rundt om Schwedenlöcher – en tur på ca. 10 km. Det var en lækker og smuk tur.Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

12.juli. Efter en nat i regn stod vi op, pakkede sammen, spiste morgenmad og tog til Prag. Det skønne ved camping er blandt andet langsommeligheden og det, at ligeså snart du er vågen er du udenfor. Virkelig dejligt. Efter en rejsetur (uden pladsbilletter – og det var eneste og sidste gang vi gjorde det) nåede vi til Prag, hvor vi havde lejet en lejlighed. Lejligheden lejede vi bare aftenen før via Booking.com-appen. Nemt. Kim og jeg lavede aftensmad der og efterfølgende tog vi ud i byen og oplevede en fredag aften i Prag. Byen har ikke forandret sig meget, men vi havde en ganske fin oplevelse: vi havde jagtet nogle særlige tjekkiske kager i mere end 5 km. da familien endelig har fået nok. Vi stopper op, men familien kan se jeg ikke er tilfreds. Da de spørger hvorfor, så hører de at jeg helle vil smage dem som er lavet et sted med trægulv. (?!?) Det accepterer de og vi vandrer tilbage 2 km – for at finde et sted som har træKUL. Tænk sig at acceptere trægulv som argument – det er fanme kærlighed.

13.juli. Vi var ude og opleve Prag. Gik rundt i byen. Kiggede forbi en ret fordrukken og hengemt joystick bar, men for dælen hvor havde de mange fede spillemaskiner. Og vi så Sort teater. Sort teater er et gammelt 80’er levn og en smule kitsch, men det var nu sjovt at opleve, tror ikke det findes mange andre steder.

Efter Prag havde vi planer om Bratislava, men det regnede og vi trængte til noget andet end by. Så vi kiggede på vejrkortet og prøvede at finde en kombination af sol og vand som ikke lå for langt væk. Det viste sig så at være i Ungarn ved Balaton-søen. Der var åbenbart både en party-by og en lidt mere rolig by med lavendel-marker, og da vi ikke orkede dakkedak-musik mens vi lå i telt, så tog vi til Balaon Füred. Togturen derned indeholdt så en af de ubehagelig ting på turen, fordi vi satte os i en mennesketom kupé for enden af toget, så der kun var en ind- og udgang. Og da toget kørte kom der en forholdvis skæv type ind i en stor dunjakke, og begyndet at tømme tasker han havde med ud af vinduet. Röskva blev bange og begyndte at græde, så efter et par stationer rykkede vi os ind til en kupé med andre folk. Note to self: husk at bestille pladsbiletter – og prøv at undgå mennesketomme kupéer (og steder).

Der var så lige en ting man ikke kunne læse på nettet; det var en næsten 100% dansker-koloni vi havde fundet. Med skilte på dansk, danske madretter og tja, danskere på dansk. Det var lige lidt træls, men hva’ fa’en – ungerne elskede det, der var både lækkert badevand, basket, fodbold, spillemaskiner og andre unge til Máni og Óliver, som ligesom dem synes det var lidt hyggeligt at skeje ud i aktivitetscentret med spillemaskiner. Og mor imponerede ved at sætte aftenens rekord i basket og lige sætte de lokale dansker-tyre på plads. Pretty Awesome.

Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Den første dag brugte vi bare til at nyde sol og vand og strandliv. Vi fik stået på vandski, spillet brætspil og læst bøger. Derefter udforskede vi den lokale by og brugte også en dag på at gå op på det nærliggende “bjerg” med de berygtede lavendelmarker. Det var en lang, men dejlig tur, med en superhyggelig bjerglandsby på toppen, hvor de virkelig rådyrkede deres lavendeltrip. Lavendel-øl er ikke min favorit.

Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Interrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Interrail i Østeuropa

Interrail i Østeuropa

Vi blev lige en dag længere end vi havde planlagt, simpelthen fordi der bare var lækkert. Derefter satte vi kursen mod Budapest, hvor vi havde fundet et hostel. Så indtil nu havde vi altså prøvet camping – lejlighed – camping – hostel. Hostellet var ok, men det var lidt som at være backpacker igen; småt, men billigt – og det var såmænd meget fint også at vi den slags til ungerne. Det lå også i en dodgy ende af byen, men transporten i Budapest fungerer fint, så alt godt.

Budapest var helt fantastisk – som en slags Prag++. Mere charmerende og med termiske bade, ruin-barer, små charmerende kvarterer, fede kunstmuséer osv. Vi skulle prøve det hele, så vi satte farten op og indtog Budapest med stil.

Undervejs i Budapest var jeg bange for at jeg havde mistet den dagbog jeg havde taget med. Bogen var noget særligt, fordi den indeholdte min håndskrevne dagbog fra mig og min fars tur fra Indien – og da fars selvmord kun var et par måneder siden, så blev jeg hylet ud af den. Han fyldte alle mine drømme den følgende nat. Og pludselig, mens vi stod der på Budapest, så blev det hele bare lige lidt for meget. Og lidt vildt at opleve at selvom man prøver at magte situationen, så kan man indimellem bare ikke styre det. Så jeg stod der med lunken takeaway kaffe, rygsæk på ryggen og flokke af rejsende og lod tårerne trille. God man har sin familie tæt på i de skrøbelige øjeblikke.

Interrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Budapest var klart en af turens højdepunkter og absolut en by som vi skal tilbage til. Damn, den var dejlig. Efter Budapest var vi lidt i vildrede. Vi havde lyst til natur igen, og Erla havde neturligt nok en lyst til bjerge – og det havde vi andre også. Så selvom vejret så ustadigt ud, så satte vi kursen mod Østrig og Salzburg. Togrejsen brugte vi til at afprøve det nye spil vi havde købt, Funkenschlag – en “rejseudgave” af et populært brætspil. Det tog 3 timer at spille, men på en eller anden måde synes ungerne det var hyggeligt, på trods af besværet med de tyske regler og de mange kort…

Salzburg derimod? Nej, tak. Mage til kedelig og fisefornem by, med en selvforståelse der logger rige pensionister til i hobetal for at spise Mozartkugler og købe pelse… Men nu har vi så set Salzburg, så behøver vi ikke se den igen. Naturen fejlede dog ikke noget, på nær at det regnede og campingpladsen var kedelig. Så vi blev én nat og skyndte os videre.

Efter Salzburg holdt vi familieråd og der var ved at ske’ noget som vi ikke havde planlagt. Nemlig det samme som med heste, når først de ved det går hjemad, så sætter de farten op. Det var som om at så snart vi drejede mod nord på europa-kortet, så ville familien, eller ihvertfald den ældste teenager, bare hjemad. Vi kunne dog ikke holde ud at køre i et stræk (vores familietolerance uanset transportform ligger på 8-10 timer om dagen), så vi skulle finde et stopover. Vi valgte Hamburg fordi der var heldige togforbindelser og valgte at sove én nat, hvilket også gjorde vi forkælede os selv med et ok lækkert hotel. Hamborg er en fed by, så vi brugte den sidste aften på at gå ud at spise, se Speicherstadt og strolle lidt rundt – og brugte næste formiddag på at finde second-hand butikker, som vi havde læst skulle være ret fede.

Så var vi også klar til at komme hjem. Næste dag tog vi toget mod Svendborg, trætte, glade og helt klart en masse erfaringer rigere. Vi var enige om at interrail var en fed måde at rejse på, så det er ikke sidste gang vi gør det. Da vi kom hjem var sommeren startet i DK og huset råbte på at blive bygget færdigt. Vi hvilede lige en dag eller to – og så gik vi igang med næste projekt.

- 1 kommentar til Tag på interrail med teenagere

One Reply to “Tag på interrail med teenagere”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *