Så skete det. Vi sendte Máni ud i den store verden – eller måske den lille – på Koldingegnens Idrætsefterskole (KIE). Så det år næste befinder han sig i en boble af venner, værdier, udvikling, udfordring, sorger og glæder og meget, meget mere. Og flere i familien har allerede været søde til at sende ham pakker, slik og diverse – noget som er meget værdsat på en efterskole :-).
Vi brugte den sidste weekend sammen som familie ved at høste vores æbletræ og så ellers være sammen med gode venner. Der bliver en smule stille i huset, men det bliver også rart for forældrene at de to brødre får lidt space hver især til at udvikle sig i fred.
Vi har ikke hørt en lyd fra ham siden han startede, og da han kom hjem første gang, så var det med sin telefon, sin højttaler og sit vasketøj. Ingen jakke, ingen tandbørste og intet skiftetøj. Og så bare op på sofaen og flade ud. Classic. Vi savner ham – men vi ved han har det godt. Så ser vi når hvedebrødsdagene ender, men mon ikke også vi klarer det…
