Så fik DR øje på Röskva, og med snart 11 års opvarmning, omgivet af limpistoler, pap, farvelade og meget mere, så virkede det helt på sin plads. Jeg tog to dage fri og fulgte familiens tv-stjerne til Aarhus, for at optage udsendelserne til årets “Kreakampens Julekalender” på DR Ultra. Så hver tirsdag i december kan man få lov til at se hende folde sig ud, sammen med de andre seje unger. Det var en superlækker tur, med hotel betalt af DR, Aarhus Festuge imens og en meget glad datter. Og imens Röskva således brugte dagen hos DR, så fik jeg booket en galleritur og købt et trykket “Lyskurve” af Thomas Juul Krahn, fik prøvet et fantastisk hollandsk spøgelseshus og nød at daldre rundt mellem minder og duften af fadøl. Om aftenen kom Hella ind til byen og vi kastede os over ridehusets foodmarket og fik en koncert med i købet. Så nu glæder vi os bare til at se resultatet.
Sidst, men ikke mindst, så fik vi en ny kat; Felix. Hentede den ude hos onkel Kinge på Mols, og ifølge gårdens yngste, så fik vi den bedste. Han er MEGA-Sød…og Perle er blevet er sur gammel tosse, men hun bliver nok god igen om et par måneder 🙂
…og, byt the way, så havde hun også fødselsdag. For heeeeele klassen, naturligvis. Hvilket var så stort et arrangement (grill, varulv og smuglerløb, tak) at vi måtte hyre fire efterskoleelever til at hjælpe. Det gik. Tak for hjælpen.
- Ingen kommentarer til Med kreakuglen på eventyr