Jeg er ret pjattet med jubilæer. Og nu var der et til af dem. Denne gange var det 25 års jubilæum for efterskolen, og selvom vi ikke var mange der kom, var vi nok til at det hyggeligt. Og vi tog runden. Runden hvor alle lige fortale om hvad der var sket de sidste 25 år. Hold nu kæft. Hvis man tror man kan regne noget ud i forhold til egen og andres livsbane, så tager man fejl – det er én stor omgang terningekast, et joyride, hvor det bare handler om at holde fast og nyde turen. Og så måske liiiige prøve at vente med at ligne en på 60, når man kun er fyldt 40. Set i sammenligningens forlorne lys, så er jeg en lykkens pamfilius – dejlig kone, tre sjove, sunde og kvikke børn og et fast arbejde som jeg oftest trives i. Jeg taler ikke med nogen fra min årgang mere, dertil har mit liv nok været lidt for forfløjent, og vi var heldigvis unge før facebook fandtes, men på trods af at der er løbet 25 år i åen, så var det nemt at mødes – og visse roller kommer man nok aldrig af med 🙂
