Efterårsferie, part I

Vi startede ferien ud med at gå til indvielsen af den 16 millioner dtre koncertsal på efterskolen. Og meget kan man sige om musikvalget, Anders Blichfelt (smørtenoren fra Big Fat Snake) og Rasmus Walter, men Rasmus var god. Og lyset var flot til det første. Men Elvis-style sing-a-long venter jeg altså lige 20 år med at gå i svime over. Men fed sal, god lyd, godt band og dejlig kone. Så var det ferie.

Vi brugte lørdagen til at pakke, og så var det ellers ned mod den østtyske del af Harzen, i Bad Suderode, tæt på Thale og den unesco fredede by, Quedlinburg. Vi havde truffet valget ud fra natur (Bloksbjerg), køretid (6 timer) og prisniveau (Det tidligere øst og AirBnB) – og så var alle vi talte med om Harzen ret positivt stemte; der var smukt. Vejrudsigten viste 22 grader og skyfri himmel og det passede.

Vores indlogering viste sig at være med muldtoilet, brændefyret bruser og campingkøkken. Ikke luksus, men hyggeligt og ihvertfald noget der bidrog til nu-er-vi-ude-at-rejse følelsen. Hjemmefra havde vi planlagt at gå Goethevejen til Bloksbjerg, men vores guide sagde vi skulle prøve Schierke-ruten. Så det gjorde vi. Det var 7 km op på Bloksbjerg – og 7 ned. Fed tur i solskinnet, med seje unger der bare nød det – omend Máni lige skulle have afklaret hvorfor det var at vi gjorde det. Han stillede sig tilfreds med erobringstrang, månerejser, mount Everest og andre ulogiske, menneskelige tilbøjeligheder. Om aftenen smuttede vi i svømmeren, og dagen efter gik vi så fra Treseburg til Thale, 10 km. gennem Harzens Great Canyon. Det var en endnu smukkere tur end op på Bloksbjerg. Vi fik spist ude, spist is, prøvede 1000 meters svævebane over en dæmning, spillet brætspil og læst – kort sagt råhygget. Og vi fik slet ikke set det hele, så det er nok ikke sidste gang vi er i Harzen…

IMG_20171013_214953IMG_20171013_213111PA170148PA170121PA170130PA170128PA170099PA160065PA160035PA160025PA170155PA170157PA180174PA160006PA160007PA160018IMG_20171018_155606IMG_20171018_155625IMG_20171018_122523IMG_20171018_122740IMG_20171018_125904IMG_20171017_162157IMG_20171017_161155IMG_20171015_162811PA180190

- Ingen kommentarer til Efterårsferie, part I

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du et menneske? Lav regnestykket her! * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.