30 km. (+6) Vær beredt!

Min pinligste historie fra min spejdertid, var da jeg kom til at tisse i bukserne om natten på en lejrtur og derfor smed mine underbukser ud i krattet. Da vi så skulle rydde lejren, samlede vores spejderleder os, viste de våde underbukser frem som han havde fundet og spurgte hvem der ejede dem. Tavshed. Hvorefter han sagde “Heldigvis har din mor skrevet dit navn i dem, Kim.” Jeg håber de er mere pædagogiske nutildags. Ihvertfald er Röskva glad og er nu kommer i junior-truppen. Mit spejdernavn betød en tvehalet fugl, hendes betyder en tavs elefant. Det er ikke alt der giver mening. Efter sommerferien klarede hun dog en ret sej ting – hun gik 30 km, kun sammen med sin trup og et kort – og de gik kun 6 km. forkert (så de gik vist faktisk 36 km). Og så vandt hendes trup noget som juniorerne ikke har vundet før; den gyldne støvle. Som bevis for god hold-ånd, lækker vandresang og øh…stedsans, vel…

Tjikkerlikker herfra 🙂

IMG_20171001_121227IMG_20171001_120157_01IMG_20171001_113802IMG_20171001_120003

- Ingen kommentarer til 30 km. (+6) Vær beredt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du et menneske? Lav regnestykket her! * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.