Wow, hvor en weekend. En af de der weekender hvor man bare virkelig har det godt. En weekend sammen med Marcus, Lilou, London og Havana. Med god mad, god snak og gearleg henunder aften. Med livssnakke og fælles indspark i alt det vi nu hver især går og tumler med. Videre mod en dag med Troels ombord i CPH Street Food og Copenhagen Maker. Med nørderi, experimenter, foredrag, gadgets og 3D-dimser, efterfulgt af eftermiddagsøl på plænen ved bryggen, sammen med Clarissa. Og så til sidst en reunion. 20 år siden. Hold nu op. Vi var kun seks – men hvilke seks! Det var simpelthen så fedt at se dem igen. De var stadig lige så lækre og inspirerende at være sammen med som dengang, det var god mad, fyldige minder og det var skidesjovt. Gamle albums blev hevet frem og natten strakte sig ud på den anden side af kl. 05 og endte med at morgenlyset sendte mig mod Amager og en sofa hos Troels. Men den aften sad i hjertet i flere uger efter. Nej, hvor var det godt. At høre om livets tilfældigheder, om grunden til beslutningerne, at mærke at man stadig svingede og kunne grine sammen og inspirere. At mærke man måske selv stod et sted hvor man var godt med, var glad og stolt over det man var nået til. Også selvom man fravalgte 2. prøven på Skuespillerskolen i Odense eller mistede sit kørekort en våd nat i januar for år tilbage. Alle i flokken havde fået deres turbolens, nogen mere end andre, men når man deler ungdomsårene sammen, så er der bare en anden rummelighed og kærlighed i samværet. Lækkert. Og nu går der måske 5 år igen inden vi ses – men måske er det også ok. For når vi ses, betyder tiden ingenting.
