Turné 16

Så var vi afsted igen, og denne gang ville Óliver gerne med. Sidst jeg tilbød ham at tage med til Tyskland på turné, der ville han ikke, fordi tyskere jo lige havde været i krig og de har tunge dyner. Han har åbenbart tilgivet dem begge dele. Sidste år var vi i Norge, og selvom den turné havde sit at byde på i forhold til natur og oplevelser, så er det lidt sjovere når der er varmt og billigt, istedet for koldt og dyrt.

Óliver var fantastisk at rejse med. Han er simpelthen bare så cool, og der er nye karaktertræk som træder frem. Han er opmærksom og medlevende og kan sanse når der er en fed stemning i koret efter en god koncert – kommer f.eks. hen og siger “Far, der er bare sådan fed stemning lige nu” mens han smiler over hele femøren. Og hvor de andre børn indimellem prøvede at undslå sig koncerter, så var det ikke en mulighed med Óliver – han glædede sig til dem alle (og de ER altså også gode). Der var også mere end en gang, hvor jeg prøvede at prakke ham en is på, men han er åbenbart også nøjsom, for hvis han var mæt og lige havde fået lidt frugt, så var der da ingen grund til at få en is – og han havde også et blik for den mindste pige, Ellen, som var med på turen. Han tog sig af hende når de voksne havde lidt travlt, og jeg blev helt blød om hjertet ved at observere min egen unge. Mine kolleger kom også hen og spurgte uforbeholdent om hvordan man dog gjorde for at få så dejlig en unge. Det varmer, og gør far stolt. Og jeg er ikke helt sikker på det er min skyld – Óliver er i høj grad sin egen…

Turnéen som sådan, var også lige i skabet. I år er korhittet “Locked out of heaven” med Bruno Mars, som næsten er på højde med “Shadowland” med årgang 13/14. Udover koncerterne var der jo også de obligatoriske besøg til historiens vingesus, men mens resten af skolen var i Buchenwald, den lokale koncentrationslejr, tog mig, Thor, Óliver og Otto i et stort badeland, med både indendørs og udendørs pool. Derefter var det sol og gåtur i de lokale parker, med brætspil, frisbee og is. En okay måde at tjene sin løn på – og Óliver skal tidsnok får set de lejre, det er ikke noget han har behov for lige nu. Dagene blev også brugt på råhygge om aftenen, omend årets kollegahygge om aftenen var en noget slap affære, men vi er måske også ved at være et ældre lærerværelse.

Turen hjem gik med jam – og om tre år er det Röskvas tur 🙂