Air-Maybe

Air-BNB er en fin opfindelse. Jeg har både tjent penge på det, og brugt det selv tre gange, med varierende held. Lejligheden vi lejede i Odense var så lidt en miser, men det skyldtes nok mest naboleget, som i høj grad var iklædt både fysisk og åndelig beton, og lod til at være inficeret af Albani-intelligens, nabofester og trafikalt soundtrack. Næste gang kigger jeg lidt mere grundigt på omgivelserne – eller spørger direkte til det.

Anyway.

Kæresteweekenden var en succes. På nær at succes bruger man jo ofte i forbindelse med en økonomisk målrationalitet, i og med succesen kan kvalificeres i forhold til indfrielsen af de opstillede mål. Nuvel. Vores kæresteweekend havde ikke eksplicitte mål – okay lidt – men ikke udpræget. Det var mere softcore over i retning af at skulle hygge os. Og se, det kunne vi sagtens finde ud af. Lækker brunch, masser af asynkron juleshopping, afbrudt af “Giv mig en øl inden jeg slår en kassedame ihjel”-pause, samt en meget fin anekdote om min tissetur gennem Magasins uendelig labyrint, sammen med en fremmed herre. Long, but not exciting story. Aftensmaden var også god – og aftenens store finale, den klassiske koncert med film til, var på alle måder en stor og vild oplevelse. Koncerten havde været udsolgt i flere uger – og det var formidablet at opleve 74 musikere+mandekor give den fuld spade, eller Fortissimoforsatan, til Johnny Depps udskejelser. Det sku’ i prøve. Da jeg et par dage senere var til middag med en af dem fra koncerthuset, fik vi da også en længere snak om at her var da vist en genre der kunne byde på flere udsolgte dage – film som Rumrjsen 2001, Schindlers Liste og Starwars, for bare at nævne et par stykker….

Nå. Hvor kom vi fra? Kedeligt spørgsmål. Spørg hellere hvor vi skal hen. Men ikke helt endnu, for jeg vil lige hæve røsten i benovelse over Troels og Clarissa, som passede ungerne imens. Det gjorde de jo skræmmende godt. De nåede at bage kage, lave tekstiltryk, gå i svømmehallen, gå til springgymnastik, se film, spille brætspil, læse bøger og lege. På én. Fucking. Weekend. Det er satme ikke nemt at hamle op med. Og når så Troels engang finder ud af hvilken vej han skal vende pikken, så han kan få nogen børn, så står jeg jo så der og skal prøve at leve op til mr. and ms. Superonkel og  Superfaster. Ikke et ord om ADHD. Men ungerne er mere end glade for at slippe af med mor og far i en enkelt weekend, når det er Troels og Clarissa der vanker. Just saying. Så hurra med flødeskum for dem, det er fanme fedt at have nogen der i den grad gider børnene og kan finde ud af dem – det er gensidig sjov på højeste plan 🙂

Godt så. Så siger vi godt. Skal vi holde eller skal vi ikke holde? (Skriv navnet på den danske sanger, jeg netop fik dig til at tænke på, i kommentarfeltet) . Tak for alt.