Så er DM i Poetry Slam overstået. Det var en fed aften med søde mennesker. Resultatet, som jo nok er velkendt nu, er at jeg røg ud i 1. runde. Det er altid en lidt hård mavepuster at få, men jeg lå som nummer tre i rækkefølgen – og så var jeg ikke sjov (jeg lavede et slam om Yahyah Hassan og hård barndom). Det var comedy som var på plakaten i år – der var endda en som kom i finalen på at lave en Jørgen Leth og sige “kneppe” – og så er barrem jo lavt sat. Det er en gammel, gammel diskussion, som vi også har haft på Fyn utallige gange. SKal man lefle for publikum og være sjov og gå efter pointene – eller skal man være dumstædig og insistere på at Poetry Slam også gerne må være alvorligt, sprogligt interessant og lydligt spændstigt? Nå. Men jeg er fuldt ud tilfreds med min ene fremførsel, omend det var utaktisk af mig – og jeg havde det måske lidt på fornemmelsen…og lidt ærgeligt, da mine runde to og tre slams var væsentligt mere comedy-orienterede…
Artikel fra Nordjyske – lidt mavesur, men rammer nu meget godt… Bornholms Stemme – Nordjyske.dk
“Men det viste sig, at det ikke kun var dommerne, der foretrak Sara Hauge. Det gjorde et flertal af den gigantiske skare af publikummer i Studenterhuset også. Og derfor lykkedes det for første gang en kvinde at blive Danmarksmester i poetry slam: Sara Hauge.
Hun kvitterer med aftenens fjerde digt. Denne gang handler det om at få en lillesøster og blive tilsidesat af forældrene. Ikke videre originalt. Men igen: voldsomt morsomt.”
Min planlagte rækkefølge:
lande vi normalt sammenligner os med
Gider du række mig den der sorte
Saras vinderslam:
…men det her er også sjovt…dårlig mund-aflæsning: