Så fyldte den lille tøs seks år – og er blevet fejret i hoved og r.. Med besøg fra Island af Ingvar og Ingibjörg, masser af naboer, venner, veninderog hele klassen – ikke på samme dag, naturligvis, men jævnt spredt ud over en sund periode, så ovnen kunne følge med i forhold til kager og pølsehorn. Og hun blev glad for det hele. For at se sine bedsteforældre, for det nye værelse med eget skrivebord, for de mange gaver og alle de nye legekammerater i skolen. Vi var jo lidt bekymrede for hvordan det skulle gå at starte i skole (ja, ja – selvom vi er på 3. barn, så har ikke fået hård hud på hjerterne), men hun lader til at trives og er allerede meget vellidt blandt veninderne i klassen. Det er kun i brødrernes klasser det rumler lidt – men det er heldigvis på den gode måde. Både Máni og Ólivers klasser skal lægges sammen, men det er en god ting, da de simpelthen var blevet for få. Så det går godt for ungerne – og Krølle er blevet stor… Gør det hende nemmere, mere harmonisk og knapt så humørsyg? Tja, det må tiden vise, vi er der ikke helt endnu 😉
- Ingen kommentarer til Röskva bliver 6 år