…der falder sand ud af øjnene kl. 23:30. Så har man arbejdet siden kl. 20:30. Og eleverne skal lige nå at finde ekstemporaltekster og træne grammatikken. Erla skal have sine op for første gang. Ungerne kommer hjem med både smil, legekammerater og lektier. Vaskemaskinen snurrer og græsset sprøjter op, sammen med ukrudt og nogen gule blomster jeg ikke ved hvad hedder. Der er kommet gang i hverdagsmaskinen. Og på den måde, så må man sige at det var rettidig omhu at hele kylleret kiggede forbi i weekenden. Jeppe, Liva, Asta, Louise, Troels, Clarissa og Lars kiggede lige forbi, inden resten af skoleåret blæste os omkuld.Det var en weekend med brætspil, snobrød, gåture, broderlige diskussioner, guitar-jam i køkkenet, trampolin spas og sten i sofaen. Familiær råhygge når det er bedst 🙂
Det er fedt at være igang igen, men det er også travlt. De næste to måneder byder på afgangsprøver, translokation, weekender i sommerhus, festival på OE, poetry slam sæsonafsutning, og så alle ungernes sommerafslutninger af idræt, børnehaveliv og meget mere. Man kan godt komme til at glæde sig til en kold øl i en islandsk jacuzi..
- Ingen kommentarer til Så kom der maskineri i gruset…