Så er Ord Over Svendborg overstået. Jeg fik hørt Jøren Leth og Jakob Bro, fik lavet lidt IMpro Slam – og så var Erla og jeg til Søren Ulrik Thomsen med Det Glemte Kvarter. Jørgen Leth er Jørgen Leth. Jeg giver ikke meget for hans nøgterne poesi, oplæst med karakteristisk monoton stemmeføring. Og jo, det er da lidt skægt når han fornærmer de sydfynske fruentimmere med oplæsninger om utugt med kokkens datter, men på den anden side, så er det også ganske forudsigeligt. Og jo, det kan godt være at han har skabt sig et rum, hvor man kan genkende hans stemme på 100 vokalers afstand, men det jeg tror man skal være en fan. Og hans evne til at fokusere på hverdagens betydningsbærende elementer (hårdkogte æg), er da også interessant, men det sproglige schwung er ikke stort nok til mig – han er nok lidt for Helle Hellesk i den forstand.
Óliver er klar til DM i sæbekassebil. Han fik hjulene af bedstefar Ingvar og bedstemor Ingibjörg på Island og træet af bedstefar Lars. Her er den netop færdigbygget, men der mangler lidt bling-bling – det skal nok komme.
Mor var forbi og passe unger, mens hr. og fru bongår tog til fest både fredag og lørdag aften. Så mutter kom også med til Gymnastikdag på Bernstorffsminde efterskole, og fik set de økologiske køre komme på græs – hvor, pudsigt nok, Martin Ersted var forbi for at tage billeder. Det har været en hæsblæsende weekend, med masser af børneaktiviteter, fed kultur og frisk luft. Dejligt.
