Det er en smule vemodigt, men nu er beslutningen taget. Jeg har flyttet alle mine billeder fra Flickr over til Google+. Flickr var simpelthen blevet for tunge at danse med – de havde ikke en app til tablets (omend deres Android og iPhone app er en af de bedste foto-apps der findes), deres lightbox-slideshow krævede både flash og javascript, hvilket er no-go på iPads og nyere Android maskiner – og så er Google+ måden at vise billeder på bare lækker. Hvert album har et flydende layout og deres slideshow virker hurtigt og nemt på alle dimser. Og måden at begænse deling på, hvis man nu har været til en lidt våd aften, er nem og virker. Den eneste lille udfordring der så er lige nu, er at mine 312 albums alle sammen har forkert dato. Det skal rettes, men det kommer nok til at tage lidt tid….At Picasa softwaren så også er blevet fin til at redigere med både on- og offline (efter de købte Picninc og Nik Software), integrerer med danske fotoforretninger, og har en næsten magisk ansigtsgenkendelse, det gør jo heller ikke noget 🙂 Det hele kunne endelig lade sig gøre, fordi en venlig Googler har lavet hjemmesiden flickrtoplus.com , som ordnede det automagisk på 48 timer. Hvis du vil se de “nye” albums, så klik her eller på “billeder”-linket i menuen…
- Ingen kommentarer til 22.261 billeder har flyttet hjem…