Nu har jeg været far i 10 år. Det er dælme gået hurtigt. Og tænke sig hvad der sker for min dreng de næste ti år… Det kommer til at gå al, al, al for stærkt. Hans første forelskelse, hans første kæreste, måske efterskole, måske gymnasie, kørekort, rejser, fester, roskilde og meget, meget, alt for meget mere. Og nu går min rolle fra stille og roligt at være et fyrtårn i forgrunden, til at være en klippe i baggrunden. Og der har jeg heldigvis sel haft et godt forbillede. Uanset stormvejrets størrelse, så var min far aldrig længere væk end et telefonopkald. Det håber jeg at jeg har lært. Så nu skal han råkrammes, kysses og siddes på sofaen med, indtil han virkelig får for meget om alt for kort tid. Billederne fra selve fødselsdagen har Erla (og tak fordi I gjorde dagen så fed), men her er lidt billeder fra den drengeaften jeg holdte et par dage senere. Den stod på brætspil (Både Carcasonne og Heroquest), film på storskærm og hjemmelavede burgere nede på Maskinen. Om mit valg af “Dum Dummere” som film var lidt altmodisch (den varer 1 time og 46 minutter) , det er jo så bare en af de ting der følger med ved at have gamle forældre. “Nu skal du se mit barn, Charlie Chaplin og Gøg og Gokke, det er virkelig klasse”…
