BEDEDAG
Gærsure boller
så bløde som navlefnuller
fra dengang vi mødtes
Vi skal ikke gå på Kastellet
Vi har ikke Kastellet
Vi skal gå i den rådne banan
Med dysleksi og lokalradio
trukket tæt op om ørene
Ungen skriger i hængslet
og du skulle
også se at få den smurt
Og vi sætter den ene dag
foran den anden
for i morgen
er der måske et tilbud
som vi helst vil gå glip af
Det her er Kastellet
siger du
og ser ud på luften
Du er kold
Jeg har boller i min pose
Dine fingre er som rødder
Får mig til at stå fast
og række dig
Vi kan godt det her
siger vi
Imens solen drukner
ungen sover
og livet stilner