Den forgangne uge fik ben at gå på. Jeg fik ungerne søndag, fordi Erla skulle til Holland. Mandag skulle jeg undervise til kl. 17:30, så de var med til min idrætsundervisning. Tirsdag kom Thor og familien forbi og spiste. Onsdag var der digtoplæsning i Odense. Torsdag skulle de til Gymnastik. Fredag kom bedstemor. Lørdag skulle jeg på arbejde kl. 11:30 – og så var der forårsfest med personalet om aftenen. Og søndag skulle de over til mor igen. Ach so. Så der har været knald på – men de er jo vokset op i en cirkusfamilie, så det slår dem ikke ud af kurs at komme lidt rundt. Men jeg glæder mig til at holde påskeferie med dem snart…
Og ellers begynder livet at dreje sig om eksaminer, turné i tyskland, litteraturfestival, havearbejde og alt det andet. Der er jo nok at se til. Jeg kan se at jeg ikke har opdateret bloggen i 15 dage – lidt røvsyg blog at følge, men det er altså bare fordi jeg har ligget vandret, sorry. Jeg skal se om jeg kan blogge mindst en gang om ugen, det burde der være tid til…
THE ENTERTAINMENT SYSTEM!!
Min Commodore 64 er kommet hjem igen – det er fantastisk at den stadig virker, den er nok omkring 25 år gammel – og disketter og joysticks ligeså…
- Ingen kommentarer til Turbo