Ollerup Musikteater – og det kalder de et arbejde :-)

Disse to uger har jeg glædet mig usigeligt til. Ollerup Efterskole lader skemaet gå, og eleverne får i stedet beskeden om at der skal skabes teater. I år bliver det fire store grupper der skal skabe to billeder på 7 minutter hver. Årets instruktør, Marco (ny lærer, blev ansat samme tid som mig og det er hans første år) har givet dem temaet “Nabo”, og yderligere lagt globale og lokale benspænd ind. Det er SÅ fedt. Jeg elsker det. 14 dage med fuld neddykning i en kreativ skabelsesprocess, med alt hvad den kan trække af proffe musiklærere, manuskriptskrivning, stort lys- og lydanlæg, kreative unge mennesker og fede rammer. De globale benspænd er noget med “ikke narrative kostumer” og “ligestillet dramaturgi”, mens vi har fået besked på “skyggespil som virkemiddel” og “alle på scenen i et billede” i min gruppe. Vi har desuden de to arbejdstitler “Din skildpadde larmer” og “Rejsenabo”. Balancen for mig er at agere som fødselshjælper og inspirator, uden at fylde for meget i det færdige produkt. Og det går fint. De beder mig, efter en del fejlslagne forsøg fra egen hånd, om at skrive en sangtekst, det gør jeg. De synes den er perfekt (vi er dovne, Kim), men jeg forlanger at de ikke planker den og kun bruger den som inspiration. – og det gør de så, og så gør de det godt og får skrevet en fed sang. Derefter var jeg jo også weekendvagt, og når nu man har Sydfyns største lys- og lydanlæg stående, så skulle man da være et skarn hvis ikke man opfordrede eleverne til at holde disko. Og det gjorde vi så…

Desuden havde Máni i dag en ret fed oplevelse på et elektrisk trommesæt – Rolands V-Drums har en setting hvor man kan spille et fedt “fuld instrumentalt nummer” bare man kan holde takten. Det kan han. Og han tog kegler blandt eleverne 🙂

Mormor, Borghildur (tidligere svigermor), var desuden forbi med ungerne og spise frokost i dag. Det var hyggeligt at vise hende mit nye hood. On the dark side, så har Oliver fået massiv ørebetændelse, så Erlas forslag om at drosle ned på svømmehallen er jo ret fornuftigt, omend det er en dejlig måde at smide dem i bad på.

Well, alt godt herfra – nu vil jeg tage ned i byen og lege 34-årig single, med alt hvad det indebærer af pinlige situationer og dumme replikker. It´s a dirty job, but someone has to do it…

PS: Erla blog blog har nogen ret fede billeder af ungerne, hvis man, lige som mig, ikke helt kan få nok af dem. Klik her…

Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011

Musikteater OE 2011Musikteater OE 2011

- Ingen kommentarer til Ollerup Musikteater – og det kalder de et arbejde :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du et menneske? Lav regnestykket her! * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.