Så blev det søndag aften, og ungerne skulle over til mor efter en dejlig efterårsferie. De har både nydt sol og gode timer med Erla på Langeland og haft det rart hos bedstemor i Ebeltoft. Máni har været helt overdrevet sød (endda lidt for sød?) i løbet af ferien, Óliver har trommet, danset og grinet og Röskva har været en puttetrold. Tre dejlige unger – og uanset hvad der kommer, så har de jo også to dejlige forældre. Og så blev efterårsferien sluttet af på en rigtig rar måde. Erla var så sød at invitere mig på islandsk lammesteg i hendes hus, så vi fik et par hyggelige timer sammen og dejlig mad – hendes mistro på egne madevner burde hun egentlig pakke væk – jeg har indtil flere favoritter på Erlas menukort 😉 Det var afslappende, varmt og trygt at være lidt familie igen, omend det var for en kort stund. Ungerne hyggede sig, Erla og jeg fik grinet (jo, det kan vi stadig – og jo, det var befriende), snakket om ferien og teatret i Ebeltoft – og et øjeblik blev den umulige virkelighed holdt væk fra døren. Det var rart – og natten gav søde drømme…
Tak for mad, Erla. Det smagte fantastisk 😉
- Ingen kommentarer til Søndagsmiddag i Skårup.