Min ven K: “Kim, jeg har lovet at vi spiller en koncert til Svendborg festdage i starten af August.”
Jeg: “Ikke for at lyde gammel, men vi har jo ikke noget band.”
Min ven K: “Nej, men det må vi jo så få.
Stilhed
Jeg: “Okay. Du styrer det, så.”
Jeg var så med til den tredje ud af fire planlagte 6-timers sessions i går med vores band “Pirrende Stilhed og Guldkalvene” (fremover skifter vi så de første to ord hver gang, de skal bare starte med P og S (gæt selv hvorfor)). Og det lader til at vi når op på 11 numre. Numre der spænder fra heftig sauna-polka med råbekor, til tværfløjte omspundne kor arrangementer, over Jørgen Leth vs. Kussen tale-battles til beskidt electronica, spillet på legetøj. Det er ret formidabelt. Vi ender med at være 8-9 stykker i bandet, alle i jakkesæt. Og indtil videre skal vi spille på Svendborg Festdag og til Odense SpokenWord Festival. Det er sjovt. Herunder det første slam jeg skrev, omskrevet til sang… Tag det som det er – og intet mere, indspillet på en afslappet øver i Svendborg, en skyet mandag.
Alt er lettere når vi sover by kimlinnet
„Alt er lettere når vi sover“
C#m
Græsset er blevet højere, Der er en lille en der støjer
A
Søvnen er blevet lettere, jeg har fået værdighed
E
Beviser er skabt på
H
at jeg har givet min kvinde kærlighed
C#m
Alt ses fra en ny højde, jeg har selv fået ny drøjde
A
Mit sprog er enstavelsesord, ga ga gu gu
E
80 kroner for en sut
H
er ikke ublu
Piger sender lange blikke, Tænker jeg kan rigtig pikke pikke
Hvis jeg døde nu, Ville jeg stadig leve
De næste 18 år
er kommet for at blive
Hjertet er vokset med raketfart, ansvaret er helt parat
Det på tide at trække vejret, at falde lidt til ro,
Jeg har fået barn,
Så nu er vi endelig mere end to
Jeg lugter af bræk, En konto? Nej. Et ovetræk
Har øjne som knappenåle, sex på faste dage
Ikke flere øl,
kun svigermor med kaffe og kage
Gu gu ga ga bømme lømme, teletubbies i mine drømme
Øko til jeg segner, og en holdning til phlatalater
Kan blive rørt af tomme sætninger
fra Naser Khader
Skal det være silikone, gummi eller latex, Vi taler om sutter, ikke sex.
Lort på fingrene. På gulvet, Alle andre steder end i den ble,
Jeg stirrer tomt ud i luften,
med en kop te.
De næste 18 år er revet væk, mit livs skib er sprunget læk.
Men jeg må hellere tage ansvaret, som en rigtig mand
Har jeg fået barn?
Nyd kaos mens du kan…
Endelig slut med fællesrum, ingen vicevært der siger Kim er dum
Pladsen stor og lommen er tom, lege gemmeleg med sin kvinde
Endelig tager mere end 10
sekunder at finde
Æbler vokser ikke længere i poser, Kærlighed, kildevand og roser
Plads til os alle, vi kan blive større og endda flere
Kun en fantast ville
kunne ønske sig mere
Herfra min verden går, banken lover det er rentrefrit de i 10 år
Jeg har fået hus
og barn
– Her spilles blot C#m, A, E, H i dobbelt tempo resten af sangen…
Kutnekker, rundstok, faskine, rørtang, kap geringssav,
Trailercarport, keramisk husnummer, designer postkasse,
Bred klippelængde, multifunktionsstige,
Rank ryg, ingen penge,
Mandighed, arbejde længe,
Tale meget med en dåse i hånden,
Rig på værktøj, men fattig i ånden
Invitere på middag, raclette, fondue, tre-liters vin
Rigtig på med vanten, være voksen og pisse fin fin,
Læse information og ha den liggende fremme
Vi Bor Bedre, har holdning, den er hjemme
Fremtiden lokker med vældig interesse
Skal der nu være riflede brædder til vores terrasse
Har jeg fået hus?
Og det finske råbekor, spillet på bongo og sax:
….og nu afsted mod Ebeltoft og Djurs Sommerland.
- Ingen kommentarer til Pirrende Stilhed og Guldkalvene