Uagtet fremtidens udsigter, så skal det påbegyndte arbejde jo gøres færdigt. Så jeg har svinget kosten et par dage, og jeg synes KUN det er sjovt, fordi der er så stor kontrast. Jeg hader at male hvidt på hvidt, men sort på gråt er ok, for så kan man jo se man udretter noget. Så nu er soklen færdig, roserne er plukket – så mangler der kun bagsiden på garagen og træværket på det det andet skur og måske lidt hvidt på sandkassen. Godt man har lidt at lave, mens poderne er oppe på øen…
I går var Kåre og jeg til møde med Spoken Word Festivalen i Odense, og de er jo superglade for at vi skal være med. Så det bliver live-perron poesi på stationen, det bliver tema-performances i butikker, der bliver live bus-poesi, lidt workshops (måske) og så en koncert. Ikke ringe – og det er vist først til november, hvilket er perfekt, for november er røvkedelig… I aften kommer far og digterdrengene til lidt grill, inden jeg i morgen tager til København for at slamme ved det kongelige teater og derefter holde sommerfest ude på Nokken med onklerne… Og SÅ kommer ungerne ENDELIG hjem på mandag, jeg glæder mig som en kæk vårhare til at se dem – der er ryddet op, lagt planer og indkøbt koldskål 😉
