Søndagsblog :-)

Så er vi hjemme igen. Det er dejligt at være hjemme. Óliver gik rundt i går aftes, da vi ankom med et saligt smil på læben og puttede sig i sin seng og kiggede glad rundt på sit legetøj i sit værelse. Han ville helst sove i sin egen seng og det er noget nyt ;-). Det viste sig også at være en knaldgod idé at få vores søde Lærke barnepige til at gøre rent i huset imens vi var væk, og nu har vi sendt Kim ud og handle, vaskemaskinen kører 5.omgang og snart skal der smøres madpakker. Så er vi i gang igen :-). Men hvad gør sådan en ferie så ved en. En ferie på en uge mit i vinter hverdag. Ja – jeg troede måske, at jeg skulle til Malta og føle mig ung og lækker i forårsvejr. Men sådan var det dog ikke. Muligheden burde have været ganske stor, da største delen af de andre turister var pensionister 😉 Men med en hudsygdom i ansigtet, som ikke tåler solen særlig godt (og derfor blive nødt til at købe en latterlig kasket og gå rundt med) og kommer til at ligne mars (sådan som man kan forestille sig planeten), bleg hud, en mave der stritter (fordi jeg øver mig i at slappe af og trække vejret ordentligt) og så bryster der åbenbart (på trods af deres lille størrelse) formår, at stritte til hver sin side som om de søger læ i min armhule. Desuden kunne jeg ikke holde mig vågen efter klokken 22 og det er jo ikke ligefrem opskrift på rock and roll. 😉 nåh, men når det er sagt, så er det jo fantastisk at være på ferie (og egentlig også at gå tidligt i seng, så man er klar til ungerne 6:30), være så meget sammen med sine børn og mand. Opleve fantastiske ting, hygge sig, snakke, lege, slappe af og glemme lidt om knokleri. Det var også rart at mobilerne ikke virkede og vi så var endnu mere koblet af. Desuden får man jo tænkt nogle tanker og har ønsker om at blive et bedre menneske når man kommer hjem 😉 Det kan være: gå ud og løbe (kommer måske fra det dumme spejl på Malta ;-)), spise sundt – mere frugt, drikke mere vand, blive bedre til dit og dut og dat. Og en ting er helt sikker at man får ny tiltro til hverdagen, familien, kærligheden, livet og har absolut et ønske om at fortsat nyde det hele. Derfor er det også skønt at komme hjem til vores dejlige hus og en masse sjove planer. Så – ja vi er heldige :-), at have hinanden. !

- 4 kommentarer til Søndagsblog :-)

4 Replies to “Søndagsblog :-)”

  1. hæ og takk fyrir góða og skemmitlega pistil
    þetta hefur verið hið besta frí og myndirnar yndislegar gott að fá smá sól í kroppinn. hlýnar við að horfa á þær.
    hafið það gott í dag.
    kveðja moster

  2. Velkomin heim!
    Hlýtur að vera vítamín sprauta að fá svona sólskin í viku 🙂

    Svooo leiðinlegt að ég náði ekki að sjá ykkur, snökt.

Skriv et svar til Ragnheiður Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *