Så gik der kage i den

Lad os tage den bagfra engang. Julekagerne ligger nu i dåsen. Med et let strejf af glasur over sig. De fleste af dem ganske nysseligt pyntet, men som man kunne forvente af dagens ungdom, så synes de det der med at pynte kager, det var kun lige spændende en enkelt bradepandes tid, så kunne man nok godt finde på noget mere spændende. Så de sidste 50 hjemmebagte brunkager, de blev spredt ud over hele bordet, hvorefter undertegnede måtte more sig med at stresspynte. Men, hey – det var hyggeligt.


En af de lokale autister som vi tager os af indimellem:

DSC04080

Röskva foretrak at gøre det med ske:

Sidenhen er der jo sket et lille mirakel. Der er en plante der har overlevet i mere end en uge. Det skyldes ikke magi eller au-pair, men den simple årsag at Óliver har overtaget pasningen.

DSC04044

Lørdagen gik med Workshop nummer II i det rollespils-regi jeg så ganske småt har stablet på benene med Peter / trivselsudvalget på Mánis skole. Planen er at vi mødes og laver vben og dragter i et par timer om lørdagen, og når sår forårssolen kikke frem, så tager vi ud og slår hinanden ned i det grønne løv. Efter vi således havde været maskuline i et par timer, så var det tid til at drage mod Manís gymnastikforenings julebal, hvor der var nisse-rockband og godter i en stor pærevælling. Röskva er jo rædselsslagen for julemanden, så da der kom hele 14 af slagsen gentog hun manisk efter far, at julemanden er sød, julemanden er dejlig. Hvis man siger det nok gange, så passer det nok til sidst 🙂

www og sg julebal 193

www og sg julebal 191

www og sg julebal 172

www og sg julebal 163

www og sg julebal 173

Et lille sjovt aberdabei, som siger lidt om HVOR travl november var, det var at vi skulle til kaffe-æbleskiver hos naboen efter juleballet. Da vi tager tøj på, så kigger Röskva på mig, og sige “farvel, far.” Jeg smiler til hende og siger, “Nej, Röskva, far skal med…” Så vender hun sig mod mor og siger “Farvel, mor.” Hvorefter Erlas fortæller hende at hun sørme OGSå skal med. Så flipper hun helt ud og jubler og klapper og “Far og mor med – og far og morog faaar ! Og Óliver og Máni med og Röskva…” og så fremdeles. Minder lidt om en gammel 70´er børnesang “Når min far kommer hjem, så´min mor lige gået…” Skønt.

Og apropos november, så bliver jeg da vist liiige nødt til at vise lidt billeder fra den lejlighed vi fik stillet til rådighed, da kunstner-Kim skulle ned i det sydsjællandske og undervise i Poetry Slam. Induktions komfur og havudsigt – jamen, mindre kan jo ikke gøre det:

www og sg julebal 110

www og sg julebal 073

www og sg julebal 036

Så efter en hæsblæsende november, så bliver blikket og energien vendt lidt indad, mod hjemlig hygge og nære projekter. De første halve år med nyt arbejde, 10. klasse og mellemtrinnet er ved at være gået – og jeg må jo indrømme at lige netop 10. og 5. er yndlingsårgange. De store er så store at de er sjove og inspirerende at være sammen med og 5. sluger viden og er frække på charmerende måde. Vi slutter lige med en sidste kommentar, som Óliver nok vil hade mig for – men det er nu mere så jeg ikke selv glemmer den:

I svømmehallen, omklædning, på vej hjem:

Far: “Hov, Óliver, der er da vist en prut i de underbukser der.”

Óliver: “Det er ikke en prut far, der er lort”

Far: “Ja, okay – men du skal lige ha nogen rene på.”

Óliver: “Det gør ikke noget far – det er tørt.”

Far: “!?!”

God søndag derude 🙂

- 3 kommentarer til Så gik der kage i den