Nåh – men så er væggen også næsten helt færdig :)

jeg synes det er fantastisk 🙂

Og hvad sker der ellers. Jo – jeg har lige læst “ligge i grønne enge” færdig. Den tredje i rækken. Anbefalelesværdige synes jeg – alle tre. Og da jeg VILLE vide hvordan historien forløb i dag, måtte ungerne spille playstation, spise kiks og vente med at få skiftet bleen. Dårligt? ja – men sådan en mor vil jeg også have lov til at være nogen gange. En mor, som læser og siger “vent lidt, jeg skal lige læse færdig”…. en mor som ikke har lyst til et besøg hos sundhesplejersken sammen med sønnen, en mor som hellere vil på arbejde end at være hjemme hos sit småsyge barn, en mor som nogle gange venter på at ungerne går i seng, så hun kan få fred, en mor der en gang imellem bare har lyst til at drikke øl og være uansvarlig og en mor som ikke altid ved hvor vanterne ligger. Det er ikke tit denne side af moren i mig springer frem – men den findes. Og når jeg nu er i gang med moderrollen, må jeg sige at ungerne er fantastiske for tiden. Griner, hygger og pjatter og der sker meget. Jeg glæder mig meget til at tage dem med til Island. Men jeg er nervøs for turen derop og måske når jeg tænker over det mere turen tilbage igen. Turen hjem og så hjem igen. Hjem? hvor er det henne? Nåh – nu har jeg jo gang i den store oprydning i køkkenet og kan vel ligeså godt tage badeværelset også. Føle at jeg duer til noget her på hjemmefronten (andet end at være mor – det ved jeg at jeg duer til). Havde en lille samtale på lærerværelset forleden dag, da vi havde klippet gækkebreve… en af mine kollegaer påstod nemlig at jeg havde fået en anden mandlig kollega til at klippe de breve jeg sendte. Han syntes det var for dårligt af mig at prøve at vildlede med dette lille stunt. Og da han så fandt ud af at jeg selv havde klippet dem, blev han meget overrasket. 🙂 Fintfølende fingre, sans for mad og have – kan jeg ikke lige prale af. Men så har jeg jo mit gode humør og varme hjerte 🙂 Og jeg har planlagt at deltage i et kursus omkring fodbold på torsdag, så der kan det være at jeg opdager mit skjulte talent… jeg bliver faktisk nok lidt skuffet, hvis ikke der er en taltenspejder som opdager mig på stedet… og til anledningen vil jeg ønske mig en fodboldtrøje i guld, med mit navn på ryggen. Det ville være sejt. Nåh videre i programmet – god aften til jer. Kram, fra mor Erla