Et sindssygt år som sædvanligt. Året begyndte i en mærkelig med dog hyggelig lejlighed i Reykjavík. Med i pakken fik vi en have, nogle rigtig gode naboer og en masse legepladser. En rar tid. Máni gik til fodbold og brødrene prøvede kræfter med gymnastik. Den ene med mere succes end den anden J. Vi var en masse sammen med familien og vennerne og måske især fordi vi vidste at nu skulle vi til at forlade landet igen. Det første halve år bød på: barsel i sne og storm og så tilbage på mit job på Réttarholtsskóli, hvor jeg var super glad for at være lærer, et par ture til Danmark for at finde hus og siden job, ture med familien, pakning i container og andet godt. Afslutningen på Island, var så sjovt nok en tur til Kroatien med storfamilien, hvor far inviterede os fordi han fyldte 60 år.
Så begyndte vi næste kapitel i vores liv. Og nej – nu skal jeg ikke flytte igen. Og forhåbentlig ikke skifte job. Vi er havnede et rigtigt godt sted og efter en skør sommer, med Kim der styrtede rundt og var super effektiv og jeg der styrtede rundt og var super mor, så var det fint at komme til hverdagstid. Vi har været super heldige at have vores gode venner Ane, Andreas, Frank og Louise her omkring os og det betyder meget. Máni begyndte i skole på Nordre skole i børnhehaveklasse, Óliver begyndte i børnehave (hvor han skulle lære at tale dansk) og Røskva skulle i dagpleje for første gang i sit liv. Nåh – ja så skulle Kim og jeg også begynde nye jobs. SÅDAN gør man det. Men vi er efterhånden ved at falde godt til. Máni er glad for at gå i skole, Óliver taler et meget charmerende indvandrerdansk og Røskva er nogle gange ved at drive sin dagplejemor til vanvid. Igen har vi været super heldige med naboer, så drengene har gode legekammerater lige rundt om hjørnet. Jeg er meget glad for mit arbejde på Haahrs skole, har nogle rigtig søde kollegaer og er faldet super godt til på lærerværelset. Og jo eleverne er faktisk også søde. J Og hvad har jeg ellers gang i? Har taget et iværksætterkursus, er begyndt til fitness, er med i en bogklub, læser en masse, og kommer lidt ud med kollegaerne en gang imellem, har været en del i biffen og vi har haft de første 50 gæster i huset. Så vi keder os i hvert fald ikke.
Jeg håber 2009 står på ro og fred. Men vi får se J.
- Ingen kommentarer til Julebrevet i år – det når nok ikke postkasserne…