Moderne tider

Så er man så på arbejde igen efter to dage med syge unger. Eller fem. Röskva har været slatten i fem dage, og det går godt nok stille og roligt med at blive rask. Så forældrene har været hjemme på skift, mens Máni og Óliver også har taget en enkelt dag indimellem. Og selv om det er ufedt, så er det også lidt lækkert at have det som dengang i Island, hvor jeg var på barsel og jeg for Röskva var den eneste i verden. Hvor hun hele tiden ville op og hænge og pusse og nusse og meget mere. I den forgangne uge var vi også udsat for et attentat fra det sociale boligkvarter i nærheden, da en eller anden dum kælling havde besluttet sig for at kidnappe vores kat. Nu da hendes egen var løbet væk, så tænkte hun at vores så da sød ud. Men efter jeg så havde hængt sedler op på skolen, så havde hendes datter på 7 år været hjemme hos sin mor og spørge “Mor, er det ikke den kat vi har fået?” Hvilket så heldigvis var nok til at hun ringede – for halsbåndet med telefonnummer havde hun jo stadigvæk. Nøj, hvor var det svært at være flink da jeg hentede ham. Mage til taber so. Men som rummeligt menneske ved jeg jo godt at hun sikkert har haft det svært, ikke har det store overskud til sine børn og at hun så så Múggi som en nem måde at få lidt glæde ind i livet i en kold tid – jeg synes bare stadig det er tarveligt. I denne her uge er det så Erlas tur til at ligge vandret, hun spæner rundt til møder, arrangerer kaffehygge for Mánis klasse, går i biffen med naboerne og ordner samtidig lige hus og unger. Ret godt klaret. Og da vi holdt kalender møde (ja, sådan nogen holder vi), så fik vi øjnene op for at ALLE weekender indtil januar indeholder enten et besøg udefra eller at vi skal ud at besøge andre. Men det er jo også det tempo der passer os bedst, så vi glæder os til en familiejulehygge tid med masser af besøg fra Island og tonsvis af julebag og nisser… Og ellers så fik jeg mig et lille modernitets chok i dag. I forbindelse med psfyn.dk har vi købt det man kunne kalde legetøj, men som i realiteten er en ret seriøs lille dims til 2K der kan optage superp lyd i PCM og MP3 format. Da jeg så optog mit musikholds udgave af “Hvor skal vi sove i nat”, så faldt de ikke engang ned af stolene da jeg viste dem dimsen og sagde den kunne optage i wav, mp3 og stereo med kondensator mikrofoner – næh nej, de spurgte bare om ikke jeg gad at lægge den over på mobilen, så de kunne få den med bluetooth istedet for mail i næste musik time. Og vi snakker 5. klasse her. Jeg tror lige jeg skal finde min hjelm, for jeg har på fornemmelsen at jeg ikke kan blive ved med at hvile mig på de teknologiske laurbær i endeløse timer, bare fordi jeg kan lidt windows og web… Well, hyg jeg derude – og sig lige til hvis I ser en butik med udsalg af de gode gammeldags have-party-lyskæder til almindelige lyspærer.