I morgen kommer de hjem

Hurra.

Så bliver kaos sengetider og morgenmadsproduktsagtig aftensmad afløst af rutinen igen :).  Og selv om det er godt at være 3, så er det bedst at være 5.

Og når man har to gutter og et arbejde, så går tiden mærkeligt nok også hurtigt. I dag smuttede jeg lidt tidligt fra arbejdet og besøgte min bedstemor og bedstefar, hvorefter jeg fik handlet lidt ind og hentet drengene. Herhjemme fik vi 2 tøser på besøg og de 4 hyggede sig rigtig godt. Det er lidt nemmere når der også er andre børn, nogle gange. Og Máni er meget gæstfri og høflig og påpasselig for det meste, når vi har gæster. Da pigerne tog af sted, fik jeg den strålende ide at tage ud på en aften svømme tur og idet bankede Isak naboven på døren, så vi fik lov til at få ham med også. De tre hyggede sig i svømmehallen og havde det ikke været for den fornuftige mor, havde de nok kunnet lege der et par timer længere. Men 20:00 sad vi så hos moster og Ingi, nyvaskede, og fik lammelår. Drengene så robotterne og vi kom først hjem klokken 21:30. Máni bad selv om at komme i seng uden at få læst bog, hvorimod Óliver påstod, at han overhovedet ikke var træt. Da jeg så et minut senere lagde ham i min seng, lukkede øjnene sig ret hurtigt og de sov begge to i løbet af 3 minutter. Og hvad så nu? Jo, vasketøjet er hængt op og i dag investerede jeg i en dvd som jeg længe har haft lyst til. 60 dk kr. på tilbud, en islandsk serie, som hedder pigerne og det jeg har set af den er skide skægt. så nu tror jeg det er sofa tid 🙂

Og jo en ting til. I dag talte mine bedsteforældre lidt om drengene, og i den samtale kom jeg til at sige at Óliver gerne vil styre tingene med hård hånd… hvilket resulterede i at min bedstefar sagde: “har han det fra sin mor”? … 🙂 Jeg har også hørt andre kommentar om mit temperament og at jeg godt kan lide at bestemme. Min farmor siger også altid “ja det er heldigt at Kim kan holde styr på dig… ” og min lillebror sagde en gang, da jeg kom på weekend hos far og Ingibjørg “… nu kommer hun og  bestemmer over mig”…. Men det mærkelige er at jeg ikke oplever mig selv som havende et kæmpe temperament, eller at jeg styrer alting med hård hånd…. men jo, måske er jeg lidt bestemt en gang imellem :)……. lidt selvransagelse skal der til. Det er nok altid sundt……. og det er efterhånden nogle år siden min svigermor sammenlignede mig med en islandsk geyser… eller var det en vulkan… 🙂

god nat – og I skal ikke regne med så flittige skriverier når min familie er genforenet…… jeg glæder mig helt vildt.

- Ingen kommentarer til I morgen kommer de hjem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading