Lidt mor pause

Jep, når man føler at ens børn kunne finde på at skære et stykke af ens lår, koge det og æde det, hvis de var sultne, så er det på tide at føle lidt hvem man er uden børn, uden det store MOR malet over det hele. …. ok lidt overdrevet, men virkeligheden er sovs på trøjen og skoaftryk på nederdelen. At når jeg går på toilettet er der i hvert fald en lille person, der banker på og insisterer på at døren bliver åbnet (ja – det må da være børns hellige ret at være sammen med deres mor hver gang de har lyst. Hun skal ALTID være der, ellers bliver de ikke harmoniske individer og den store SAMVITTIGHED æder morens hjerne, så hun kan blive et tomt hylster der tjener), og døren bliver da også tit åbnet, sådan at moren samtidig med at hun tisser, kan give det mellemste barn nattøj på og tage lidt nullermænd i hjørnerne….. Og lave bækkenbundstræning, sådan at hun ikke kommer til at tisse i bukserne til børnenes gymnastik, hvor moren også skal være aktiv, hoppe og være deltagende. Jep, det ville da være totalt egoistisk af moren at tænke at hun bare kunne stjæle sig til lidt tid, bag en låst toiletdør. Bare lige tisse og sende sms i fred, eller noget….. For fred har hun ikke godt af. Men så kan de være at morens mor inviterer hende til en kvindekonference på hotel, hvor hun så får et døgn – uden dårlig samvittighed (føj da) – taler, spiser, danser og griner, med andre sjove, kloge kvinder. Hvor moren sidder til bords med selveste miljøministeren og fjoller. Dejligt. Måske vanedannende.