2008

 

Nu sidder jeg i vores nye lejlighed. Det er 5. gang jeg flytter sammen med Kim, hvis vi tæller den gang jeg flyttede over til Hostrups have med. Og det gør vi jo. 🙂 Vi er flyttet i en 3 værelses lejlighed på 83 m2. Den ligger i stuen, med udgang til have. Selve flytningen gik fint, med masser af hjælp og mutter i den store bil, hvilket jeg synes er væsentligt i forhold til at være et godt forbillede for mine drengebørn. Men i starten græd jeg næsten over den nye lejlighed. Måske var det bare, det der med at flytte igen igen, med 3 børn og i juleferien…. Og måske var det fordi lejligheden er gammel og lugter, fordi dem der boede her før, har røget her i indedørs i 4 år. Og det er også lidt hårdt at flytte med 3 små børn og skulle holde julestemning og holde hverdagen kørende med mad, bleskift, putteritualer og andet godt der medfølger. 🙂 meeennn nu ser det lyst ud. Hvilket er meget godt når nyt år starter. Vi har fuldstændig afsluttet den gamle lejlighed og er kommet rimeligt på plads her. Det lugter dog stadig, men vi bruger sterinlys, særlige maskiner og spray, eddike og andet godt og skal nok få bugt med lugten. Vi mangler at pakke nogle kasser ud, det kommer hen ad vejen. Når Kim har fået styr på sin gamle og langsomme computer, kommer der nok nogle billeder.

Ellers har vi jo også haft jul og nytår heroppe i det kolde nord. Julen var utrolig smuk, med hvid sne. Og nytårsaften var sindsygt ucharmerende med regn, storm og latterligt vejr. Vi hold en rigtig hyggelig juleaften hos mor og Sveinn i Akranes. Drengene klarede det fint. Máni var glad for at få lov til at åbne mange pakker og Óliver legede hele aftenen, men ventede med de sidste pakker. Næste jul håber jeg på at holde i mit eget hus, så ikke 3 børn og tusind gaver skal pakkes i en bil :). Nytårsaften holdt vi hos amma og afi i Kópavogur. Rigtig hyggeligt og stille og roligt. Drengene hyggede sig men Máni var ikke så pjattet med fyrværkeriet. Det klarede Óliver for dem begge to. Kim overvejede at tage til fest bagefter, men da han blæste væk og blev gennemblødt af bare at pakke bilen, fik han en bedre ide, nemlig at tage hjem med os. Så vi sprang allesammen godt ind i det nye år, som nu venter os med ønsker, drømme og spændende udfordringer.

Vi har besluttet os for at flytte til Svendborg næste sommer, i juli en gang. Det håber vi lykkes, at vi får job og kan få det hele til at fungere. Det bliver spændende. Det næste skridt familien Emtekær Linnet/Ingvarsdóttir tager og det skal nok give nogle gode oplevelser og en god hverdag. Vi har jo haft det godt lige meget hvor vi har været. På nær til sidst i Magleby… men der fik vi god hjælp og flyttede til Stege, hvor vi havde det rigtig godt. Meeeennn samtidig at vi planlægger Svendborg vil vi nyde Island i fulde drag og glæde os til mange flere oplevelser her og til at vende tilbage igen og igen og igen. Så vores ønsker for 2008 er i store drag at alle har det godt og bevarer deres gode helbrede, at vores flytteplaner kan realiseres på en god og fornuftig måde, at vi nyder livet og så ønsker vi os selvfølgelig fred på jorden.

Håber I har haft det godt i juletiden og I ønskes et rigtig godt nytår. Vi er tilbage på nettet og det danske nummer skulle virke igen. Nytårsknus fra os 5.

- 1 kommentar til 2008