Skype away…

Da min storebrors familie nu pludselig befinder sig Canada og derfor kun har Skype, ja så har vi investeret i et nyt Webcam: “Creative Live! IM Video Pro” til 3.995.- fra Elko. VGA opløsning og 30 fps. Jeppe og Anna siger god for kvaliteten og lyden, så hvis der nu er nogen i Vietnam, Kenya, New York eller Danmark der har fået lyst til at chatte, så kom frisk.

Den nyeste version af skype kan downloades på www.skype.com

Og det nye udstyr er tilsluttet til min computer, så I skal derfor finde mig på skype, under skype navnet kimlinnet…

Vi ses…

- 3 kommentarer til Skype away…

Kvinden med roen

hvad end det betyder….

Og alt imens min mand er mandig og eventyrlig og tager paa ture ( i gaar jeep i dag ski) sörger jeg for ungerne og har haft en dejlig mor weekend. I gaar var drengene lige i teater med afi og amma og om aftenen aftensmad hos moster, hvor Kim saa blev afleveret til. I dag er jeg taget til Akranes og lige nu er drengene ude og lege med amma, Röskva ligger og snakker og jeg …. ja.

Siden tirsdag har jeg mærket en indvendig ro, som jeg ikke kan en forklaring paa. Jeg er mere vandt til den rastlöse og saadan lidt urolige fölelse. Den var der ogsaa mandag, rigtig slem, saa jeg gik tidligt i seng. Men tirsdag vaagnede jeg op rolig. Jeg drikker spandevis af kaffe for at forsöge at fremkalde den velkendte “stres” fölelse, men det lykkes ikke. Interesant for mig at mærke. Og ja…. föles egentlig ganske godt. Jeg har prövet at forklare Kim, at jeg ikke har fölt saadan för (men jeg har en meget selektiv hukommelse)…. han vil dog mene at jeg har været rolig för… jeg spörger saa… jamen hvornaar???? 🙂

Paa lördag holder vi födselsdagsfest for Óliver. Han glæder sig. Vi snakkede om frugt forleden dag og han fortalte at han var meget glad for melon. Jeg spurgte om han ville have melon til sin födselsdag, hvor efter min sön – meget fornærmet sagde: NEJ – kage til min födselsdag. Det er godt at vide hvad man vil.

Naah, Röskva vil spise – det skal hun saa. Farvel saa længe.

- 3 kommentarer til Kvinden med roen

Lidt tidligere ud af døren…

Som en form for fysisk mentaltræning i retning af at have et minde om Island, så gennemførte jeg i går og fik reetableret min piercing. Det gjorde kraftedeme nas. Mere end første gang synes jeg, men der var man jo også ung og fandenivoldsk og synes smerte var tuft. Og jeg måtte hoppe forbi T-Bear, aka. Thorbjørn, og puste lidt ud inden jeg turde have ansvaret for et bilrat. I dag er vi så endelig begyndt på gymnastik igen med drengene. Det er lækkert, fordi de to krøller engang imellem kan gøre weekendmorgenerne lidt for larmende. Så nu er Máni til hopsasa, og så smutter jeg over med Óliver om en halv time. Og på den måde bliver man jo også tvunget udenfor, uden at man skal vente på at gryet lysner (kl. ca. 10:45 på Island.) Máni skal også begynde til fodbold. Så må vi se om han slægter sin far på og synes at bolden burden omdøbes til det rullende problem, eller om han rent faktisk kan se formålet med spillet. Jeg er stadigt pinligt umandig og følger kun tilnærmelsesvis med når landsholdet har en kamp. Fra et kosmisk synspunkt så er sport jo også rimeligt latterligt. Det kosmiske synspunkt er forøvrigt ret undervurderet synes jeg, i forhold til de regerende selvhjælpsterapier. Well. Sneen er landet heroppe, så min søde kvinde tager ungerne med ud til svigermor i morgen, så jeg forhåbentlig igen kan nyde en dag på ski med drengene ligesom sidste år… PS: Vi rejser til DK d. 8 til 10 Februar for at se på huse, så alvoren nærmer sig 🙂 Kryds fingre for at vi finder noget. Og pappa, den smarte bolig side med Live Google Maps søgning på alle mæglere hed www.boliga.dk.

- Ingen kommentarer til Lidt tidligere ud af døren…

Non, rien de rien.

I dag sad jeg i en jacuzzi udenfor, kl 11:45 om formiddagen. Under åben himmel i Reykjavik, med visheden om at der efter 15 minutter ville være varm frokost klar. Hvilket fik mig til at tænke på en film jeg så i biografen i går med Erla. Der var en dværg med i filmen. Peter. Som spillede sig selv, som dværgen Peter. Og jeg funderede over at jeg var en blandt mange i ø-lejr slænget som var skuffet over at en af vores dværge-bekendte valgte IKKE at skrive sig op hos dværgenes booking bureau og fik et liv i berømmelse og penge. Han må have haft samme fede følelse, som da jeg fortalte Asta at jeg ville være lærer og hun kiggede på mig som om jeg havde sagt at jeg havde valgt at få AIDS og sagde at det havde været rart at kende mig – og hun i øvrigt ikke forstod hvorfor jeg nu valgte den sygdom, når jeg ligeså godt kunne prøve at blive skuespiller. Samme kop kaffe jeg måtte vågne op til forleden, da en af mine kolleger sagde at hun ikke fattede hvorfor jeg ikke arbejdede hos et reklamebureau, istedet for at rende rundt og være lærer. Så sidder man der og ved ikke om man skal begynde at undskylde mange gange. Eller bare stirre lalleglad ud i luften med lidt savl på hagen, for at leve op til det billede af at være en ignorant idiot som de jo så åbenlyst synes man er – for ellers ville man jo ikke sidde der. For det meste er sådanne tumpede bemærkninger jo heldigvis sagt i bedste mening, men kunne folk ikke ligså godt sige “Kim, gid jeg kunne det som du kan – så ville jeg nemlig kunne gøre noget som jeg ofter har drømt om”. Men det er jo også lidt åndet. Gid jeg var pige, så ville jeg bare røre ved min bryster dagen lang. Gid jeg var sort og 3 meter høj, så ville bare spille basket og trumpet og tjene røven fuld. Gid jeg var astronaut, så ville jeg bare rejse til månen og alt muligt. Gid jeg havde en blog, så kunne jeg bare lukke lort ud dagen lang. Osv…

Se, heldigvis, for min egen og dværgens mentale sundheds skyld, så har vi begge to svar på rede hånd. Vi ved godt hvorfor vi har fravalgt de ting, som for andre tilsyneladende ville være fuldstændigt indlysende valg. Det er da sundt. For hvis ikke vi har de svar, så kan vi jo gå rundt og synge falsk med på Edith Piaf og fortryde vores fortid resten af livet. Og det er da 100% meningsløst.

Personligt er jeg jo revnende ligeglad med hvad du laver. Det er jeg faktisk. Det rører mig en papand om du er producer, pædagog, læge, antropolog, studerende, coke-dealer, opfinder, tarmrenser, guitarist, advokat, politibetjent, pornomodel, lærer eller advokat. Det der betyder noget, er om du er glad og om du er fed at være sammen med – om du giver noget igen. Og der hvor det hænger sammen med det andet, er at hvis du går og muller over fortiden, så har du ikke noget drive til at give nutiden nye klæder på. Og så om 10 år når nutidens nutid er gået, så kan du gå og være deprimeret over du har været depri de sidste 10 år.
Og hele denne her falballade, den kom sig af at jeg sad i en jacuzzi. For jeg fortrød faktisk fortiden. Eller det vil sige, jeg fortrød at jeg ikke før er gået i jacuzzien. For jeg har et 2 timers hul i mit skema både tirsdag og torsdag, lige før frokost. Og mit arbejde ligger 70 meter fra Reykjaviks bedste svømmehal – og alle kommunalt ansatte har gratis adgang. Så helt ærlig. Og så ved jeg at jeg også fortryder hvis ikke jeg får lavet min brystpiercing igen her i januar, og hvis ikke jeg får set Akureri inden vi tager til Danmark. Så videre bare videre mand…

Er der noget du fortryder?

- 3 kommentarer til Non, rien de rien.

En af fordelene ved boligsøgning…

…er at man får lov til at drømme lidt om fremtiden. Her har jeg indrettet et muligt drømmehus via Home IndretningsPlantegning. Og tænk sig, for bare 1.195.000.- kan jeg få et hus hvor der er plads til 119 lænestole, 24 stigereoler 8 badekar og 72 fodskamler. Og det er bare i stueetagen…

Glæder mig til Housewarming.

- Ingen kommentarer til En af fordelene ved boligsøgning…

Erla snakker som et vandfald… måske bedre bare at blogge lidt.

Jo, der sker meget lige for tiden. For det første har jeg hævede lymfekirtler i armhulen og derfor har jeg været til blodprøver og til cancer undersøgelse. Heldigvis var der ingenting i vejen med mig og jeg er så lettet og taknemmelig, så jeg har haft meget energi siden… 🙂 Jeg er så glad for at jeg er rask. Det har givet et pust. Puha, hvor kan man blive bange nogle gange. For det andet har min far inviteret os til Kroatien i 2 uger, sammen med hele familien fordi han fylder 60 til sommer. Det er jo helt vildt fedt, så det er jeg også lidt oppe at køre over. Og i den anledning gik det også op for mig at vi kun har lidt over 4 måneder tilbage i lejligheden og det er også vildt. Det vil sige, at I løbet af de næste 4 måneder skulle vi gerne få styr på de næste jobs og hus. Og det er jo spændende. Så har onkel Ingi lige lavet bremserne på vores bil igen, så det er anden gang han bogstaveligt talt redder vores liv. Super at have sin egen private mekaniker onkel i nærheden, der gider hjælpe. Og så fordi vi forsøger at tage alle de rigtige beslutninger snakker vi meget og så bliver Kim træt i ørene, så når jeg går i seng sidder han lidt oppe. Og kommer for sent i seng og bliver for træt. Nu er det hverdag igen og sengetiderne skal passes. Der er også nok at se til med de 3 små og nogle gange har jeg skiftet en del lortebleer inden klokken en 9 i weekenden – sådan er de dejlige weekendmorgener for en børnefamilie :). I dag hyggede drengene sig med børnetimen, mens det var mørkt. Så ved 11 tiden, da det var blevet lyst, gik Óliver og jeg ud og fik frisk luft. Nu har Kim og Máni været på skøjter, men sønnen var vist ikke helt i hopla, så det blev en kort tur. Lige nu synes jeg det smarteste vi kunne gøre var at købe et billigt hus, så vi har råd til at leve og rejse. Men det indebærer nogle andre valg omkring placering og andre ting, så vi prøver at komme rundt om det hele. Nåh, nu skal jeg vist smutte. God søndag.

- Ingen kommentarer til Erla snakker som et vandfald… måske bedre bare at blogge lidt.