Non, rien de rien.

I dag sad jeg i en jacuzzi udenfor, kl 11:45 om formiddagen. Under åben himmel i Reykjavik, med visheden om at der efter 15 minutter ville være varm frokost klar. Hvilket fik mig til at tænke på en film jeg så i biografen i går med Erla. Der var en dværg med i filmen. Peter. Som spillede sig selv, som dværgen Peter. Og jeg funderede over at jeg var en blandt mange i ø-lejr slænget som var skuffet over at en af vores dværge-bekendte valgte IKKE at skrive sig op hos dværgenes booking bureau og fik et liv i berømmelse og penge. Han må have haft samme fede følelse, som da jeg fortalte Asta at jeg ville være lærer og hun kiggede på mig som om jeg havde sagt at jeg havde valgt at få AIDS og sagde at det havde været rart at kende mig – og hun i øvrigt ikke forstod hvorfor jeg nu valgte den sygdom, når jeg ligeså godt kunne prøve at blive skuespiller. Samme kop kaffe jeg måtte vågne op til forleden, da en af mine kolleger sagde at hun ikke fattede hvorfor jeg ikke arbejdede hos et reklamebureau, istedet for at rende rundt og være lærer. Så sidder man der og ved ikke om man skal begynde at undskylde mange gange. Eller bare stirre lalleglad ud i luften med lidt savl på hagen, for at leve op til det billede af at være en ignorant idiot som de jo så åbenlyst synes man er – for ellers ville man jo ikke sidde der. For det meste er sådanne tumpede bemærkninger jo heldigvis sagt i bedste mening, men kunne folk ikke ligså godt sige “Kim, gid jeg kunne det som du kan – så ville jeg nemlig kunne gøre noget som jeg ofter har drømt om”. Men det er jo også lidt åndet. Gid jeg var pige, så ville jeg bare røre ved min bryster dagen lang. Gid jeg var sort og 3 meter høj, så ville bare spille basket og trumpet og tjene røven fuld. Gid jeg var astronaut, så ville jeg bare rejse til månen og alt muligt. Gid jeg havde en blog, så kunne jeg bare lukke lort ud dagen lang. Osv…

Se, heldigvis, for min egen og dværgens mentale sundheds skyld, så har vi begge to svar på rede hånd. Vi ved godt hvorfor vi har fravalgt de ting, som for andre tilsyneladende ville være fuldstændigt indlysende valg. Det er da sundt. For hvis ikke vi har de svar, så kan vi jo gå rundt og synge falsk med på Edith Piaf og fortryde vores fortid resten af livet. Og det er da 100% meningsløst.

Personligt er jeg jo revnende ligeglad med hvad du laver. Det er jeg faktisk. Det rører mig en papand om du er producer, pædagog, læge, antropolog, studerende, coke-dealer, opfinder, tarmrenser, guitarist, advokat, politibetjent, pornomodel, lærer eller advokat. Det der betyder noget, er om du er glad og om du er fed at være sammen med – om du giver noget igen. Og der hvor det hænger sammen med det andet, er at hvis du går og muller over fortiden, så har du ikke noget drive til at give nutiden nye klæder på. Og så om 10 år når nutidens nutid er gået, så kan du gå og være deprimeret over du har været depri de sidste 10 år.
Og hele denne her falballade, den kom sig af at jeg sad i en jacuzzi. For jeg fortrød faktisk fortiden. Eller det vil sige, jeg fortrød at jeg ikke før er gået i jacuzzien. For jeg har et 2 timers hul i mit skema både tirsdag og torsdag, lige før frokost. Og mit arbejde ligger 70 meter fra Reykjaviks bedste svømmehal – og alle kommunalt ansatte har gratis adgang. Så helt ærlig. Og så ved jeg at jeg også fortryder hvis ikke jeg får lavet min brystpiercing igen her i januar, og hvis ikke jeg får set Akureri inden vi tager til Danmark. Så videre bare videre mand…

Er der noget du fortryder?

- 3 kommentarer til Non, rien de rien.

3 Replies to “Non, rien de rien.”

  1. Ja!

    At jeg da for fanden altid lader mig rive med.
    Bliver for frembrusende og revet med af situationen, og så glipper det…
    Det er sket et par gange nu. Lige der når det kører mest rundt. Så har jeg gjort hvad jeg følte. Ikke hvad jeg “burde”. Hvad der er det “taktiske”. Og så er det ikke lykkedes. Jeg er ikke i den “smarte” del af det spektre. Så min erfaring siger. Hold tilbage. Tag det roligt.
    Men hvorfor skulle jeg tage det roligt? Jeg skal da for fanden gøre hvad jeg føler
    for. Ring, skriv, sig det du mener. Udfør dine sjove ideer. Men folk kigger lidt. Griner lidt. Og det falder til jorden. Jeg tænker over det. Beslutter, at jeg lader mig ikke kue. JEG gør hvad jeg tænker. Men for satan da, det giver mig ikke altid hvad jeg ønsker… Det passer ligesom ikke ind

  2. Kun døde fisk følger strømmen. Og man lærer ikke at gå på vandet uden at få fødderne våde, så videre bare videre mand… Når du først satser alt, så er chancen for succes størst! God vind.

  3. Ingen går på vandet hvis ikke det er frossent, ligesom Jesus.
    Mange mennesker som bliver sett ned på går imot strømmen, se lærerne. De burde finde seg et arbeid i en bank.is, ikkje?
    It´s now or never, ……….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.