Hverdag

Ja, så er det tirsdag og jeg har ikke en gang forsøgt at komme ud i dag. Hvor bliver mit “drive” af???? Det er nok blæst væk, eller druknet i sne. Hmmm. Men jeg kommer ud, når jeg henter drengene i børnehaven og har planer om at besøge min farmor og komme i svømmehal, så lidt får jeg gjort – hvis jeg får det gjort.

Og så til lidt børnenyheder. Röskva tøsen sover gerne i sin seng om natten, men der er to trolde der er begyndt at besøge os om natten og sove tungt og trygt og fylde hos mor og far. Óliver kommer gerne slæbende med både hovedpude og dyne og en nat vågnede jeg da de kom ind. De fulgtes ad, stod ved sengekanten og Máni bar Ólivers dyne og hovedpude fordi han havde tabt det på vejen ind til os. Ja, hvad har man store brødre for?

Nu er udlandet også kommet på den liste over lande, som Máni kender. Og han er stadig meget interesseret i verden. Forleden dag, fik han lov til at være hjemme hos mig en dag og der talte vi bl.a. om nyheder. Så nu snakker han lidt om nyheder og om reklamer. Han spørger også tit, hvad ting er lavet af. Huse? mursten. mursten? osv. Hvad er glas lavet af? Hvordan kan man leve? Hvordan kan kroppen virke?………

Óliver er fræk, men bliver utrolig ked af det, hvis vi bliver vrede på ham. Der kan han virkelig sætte et ansigt op og få tårer i øjnene på kommando. Han føler sig meget uretfærdigt behandlet.  Jeg ved ikke rigtigt hvordan det kommer til med at gå når han skal give slip på sutterne. Jeg tror i hvert fald at vi venter, til vi har været i DK.  Og jeg har en forestilling om at han ikke giver så let op som Máni gjorde, men det kan jo være at vi ser en ny side af vores dejligt stædige trold :).

Håber I har det godt,

knus fra mor Linnet

- Ingen kommentarer til Hverdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading