Jo, der sker meget lige for tiden. For det første har jeg hævede lymfekirtler i armhulen og derfor har jeg været til blodprøver og til cancer undersøgelse. Heldigvis var der ingenting i vejen med mig og jeg er så lettet og taknemmelig, så jeg har haft meget energi siden… 🙂 Jeg er så glad for at jeg er rask. Det har givet et pust. Puha, hvor kan man blive bange nogle gange. For det andet har min far inviteret os til Kroatien i 2 uger, sammen med hele familien fordi han fylder 60 til sommer. Det er jo helt vildt fedt, så det er jeg også lidt oppe at køre over. Og i den anledning gik det også op for mig at vi kun har lidt over 4 måneder tilbage i lejligheden og det er også vildt. Det vil sige, at I løbet af de næste 4 måneder skulle vi gerne få styr på de næste jobs og hus. Og det er jo spændende. Så har onkel Ingi lige lavet bremserne på vores bil igen, så det er anden gang han bogstaveligt talt redder vores liv. Super at have sin egen private mekaniker onkel i nærheden, der gider hjælpe. Og så fordi vi forsøger at tage alle de rigtige beslutninger snakker vi meget og så bliver Kim træt i ørene, så når jeg går i seng sidder han lidt oppe. Og kommer for sent i seng og bliver for træt. Nu er det hverdag igen og sengetiderne skal passes. Der er også nok at se til med de 3 små og nogle gange har jeg skiftet en del lortebleer inden klokken en 9 i weekenden – sådan er de dejlige weekendmorgener for en børnefamilie :). I dag hyggede drengene sig med børnetimen, mens det var mørkt. Så ved 11 tiden, da det var blevet lyst, gik Óliver og jeg ud og fik frisk luft. Nu har Kim og Máni været på skøjter, men sønnen var vist ikke helt i hopla, så det blev en kort tur. Lige nu synes jeg det smarteste vi kunne gøre var at købe et billigt hus, så vi har råd til at leve og rejse. Men det indebærer nogle andre valg omkring placering og andre ting, så vi prøver at komme rundt om det hele. Nåh, nu skal jeg vist smutte. God søndag.
- Ingen kommentarer til Erla snakker som et vandfald… måske bedre bare at blogge lidt.