Vi vandt semifinalen i Skrekkur!

Sidste år vandt den skole jeg arbejdede på også semifinalen – og finalen. Og nu prøver jeg det så igen med Laugalaekjarskoli. En af de efterhånden overvældende mange ting islændinge gør bedre end DK, er et fokus på og et indhold i skolen som drejer sig om de kreative fag. De ting de frembringer i Island i de kreative skolefag er af bedre kvalitet og mere gennemarbejdet end det meste af det jeg er stødt på i mine fire år som lærer i DK. Og hvert år har Reykjavik Kommune så en konkurrence mellem skolerne om hvem der kan lave den fedeste forevisning på maks. 7 minutter – og finalen sendes så direkte. Og efter det jeg så iaften, så er jeg målløs – på flygel, fløjte, trommer, med stort kor, danseensemble, selvsyede kostumer og en underfundig fortælling rev de benene væk under alle i salen. Det var helt fantastisk. Så derfor skal jeg nu imorgen igen på arbejde – og endnu en gang give Erla en hyggelig atfen med børnene. Men på den anden side er billedet af en overarbejdende mand og en hjemmegående kone jo også meget islandsk, så vi er ret godt integreret efetrhånden…

- 1 kommentar til Vi vandt semifinalen i Skrekkur!

One Reply to “Vi vandt semifinalen i Skrekkur!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *