storm og regn…..

Efter en begivenhedsrig weekend er vi tilbage i rytmen. Men… vejret er sindsygt. Det stormer og regner, så det er helt vildt. Jeg er glad for at jeg ikke fik Kim til at cykle på arbejde tidligere i dag. Det er dog også lidt hyggeligt med sådanne vejr, men først efter at alle drengene er kommet hjem.

Jeg tog til Akranes med Röskva lørdag og overnattede der til søndag, hvor Kim også kom. Så var der fodbold turnering hos fætteren og så familiefrokost med børn og børnebørn. Rigtig hyggeligt. I gåraftes var det dejligt at putte på sofaen og følge med i forbrydelsen… og så I ikke afslører for meget, så er det altså serie 1 de sender nu på Island…..

Inga, min islandske veninde, der bor i DK, er på Island nu og besøgte mig i dag. Vi gik en tur, inden vejret gik helt amok og spiste frokost. Dejligt at se hende og hendes flotte mave 🙂 Bliver sjovt at følge med i den sidste tid inden lille prutten kommer.

På trods af at Kim og jeg har taget beslutningen om at flytte til DK næste sommer, bliver vi ved med at tale om den. Tanker af tvivl strejfer forbi og vi skal lige vende det hele en gang til. Man ved jo hvad man har, men ikke hvad man får – ikke helt i hvert fald. Det er nok også fordi, at når folk spørger os om vi ikke er glade for at bo her, må vi jo sige “jo” og så er det at der tit bliver spurgt hvorfor vi så vil flytte. Den mest almindelige reaktion på det, når jeg siger at vi flytter næste sommer, er “er din mand ikke glad for at være her?”. Men det er han. Og vi har det godt og det går godt. Og….. Men jeg tror på beslutninger. Jeg tror på at man bliver tilfreds, af bl.a. at tage beslutninger og forfølge dem og jeg tror på at det bliver godt. Selvfølgelig gør det det. Den der ro, der forhåbentlig kommer ved at forestille sig at skulle være et sted i mere end 2 år – må da være dejlig og give overskud til andre projekter. Så….. når jeg har arbejdet meget på at indstille mig på at flytte har jeg også fundet ud af at der skal være lidt glæde i det og omkring det. Som min farmor, på 95, siger, når man spørger om hun har det godt “ja, jeg er smertefri, så jeg har det fint”. Eller når man spørger hvordan det går og hun svarer “det går godt, alle i familien er sunde og raske og det går fint i de forskellige familier, det er jo det der betyder noget”. Så!

Jeg håber ikke jeg har fået det til at lyde som om, man ikke må snakke om ting og ændre mening. Fordi selvfølgelig må man ændre mening… 🙂

Det er mandagens blog fra mig,

kh. E