Der er en særlig tid hver onsdag hvor jeg under mig selv en særlig luksus. Udefra er det ikke noget særligt. Det er bare en pølse i en pølsevogn og en kakaomælk. Men hver onsdag, når jeg er færdig med at undervise i 8 timer og så derefter et lærermøde – og jeg skal skynde mig for at nå at hente ungerne inden kl. 16:00, så Máni kan nå i svømmeskole kl 16:30 og vi derefter skal lave mad derhjemme. Så er det magisk. Det er som om disse seks minutter, i en ofte regnvåd og tyst pølsevogn i Reykjavik, står for et særligt tilvalg af personlig frihed. En tilfredsstillelse af det fysiske behov efter en lang dag – og så frigørelsen fra alle de behov der ellers hver onsdag kommer fra andre. Jeg tror ikke jeg kommer til at smage pølser der smager bedre en denne ene ugentlige onsdags pølse. Og jeg kan ofte begynde at glæde mig til den halvvejs igennem lærermødet.
Efter bidden af paradis idag, så var jeg til ultrenørdefilmen over alle. Helvetica – en dokumentarfilm om en skrifttype (7.8 i IMDB score). Og jeg gætter da på at jeg har været i ophedede diskussioner med ihverfald 5 eller 6 af vores faste læsere derude. Om at
Times New Roman skulle brændes i helvede og at
Garamond er vejen frem hvis man vil noget. Det var superfedt at se Brody, Carson, Spiekermann og Norm blive præcis ligeså begejstrede og entusiastiske som jeg selv over emner som
Helvetica,
Arial og mange andre. Og mens min kollega sad og halvsov ved siden af mig, så lod jeg mig inspirere og forundre – og sad og drømte om at lave min egen skrifttype en dag, mens min mening om Helvetica svingede fra dybfølt foragt til inderlig kærlighed. Det var fedt…
Så for at teste jer lidt, så prøvlige engang og se om I kan ramme Helvetica ud af de her par eksempler. Aftstemning til venstra som altid…
1:
hop
2:
hop
3:
hop
4:
hop
5:
hop
Blogged with Flock
- 2 kommentarer til Et lille stykke af paradis findes mellem 15:49 og 15:55
