Hurra. Jeg har sommerferie. Var på arbejde i dag at give min klasse karakter og sende mine kollegaer af sted til Danmark på studietur. Jeg har haft kontakt til 2 skoler, de skal besøge og har sagt til dem mere end 2 gange, at de bliver nødt til at opføre sig ordentligt 🙂 Det håber jeg så de kan finde ud af. Óliver var med mig på job i dag og hyggede sig meget. Hjalp en kollega med at tælle bøger, spiste kage og hentede MASSER af vand i vandautomaten. Han syntes dog det var trist, da den store bus kørte med alle dem til lufthavnen… men uden os. Nu er han faldet om kuld og sover i sin store brors seng, med chokoladekage om mundvigene.
Og hvad skal jeg så lave? Vaske tøj, rydde lidt op, læse, slappe lidt af…. eller hvad? Kim kommer hjem om et par timer og har så ferie. Derfor skal vi i biffen i aften og se en film og min søster passer for os. Dagen i morgen går med lidt praktiske ting, der skal ordnes, men weekenden er ikke booket endnu. Vi skal have ordnet lejligheden, da vi har lejet den ud, mens vi er i DK, købt lidt gaver og hurra, have lidt mand og kone tid. Det er lidt sjovt, det tager altid lidt tid at geare sig ned når man får ferie. Jeg skal møde igen 15.august klokken 9.
Kim er i sving med at planlægge en familie, venne, børne, alle, dag den 20. juni i Kbh. Det skriver han nok nærmere om. Men det er noget med at mødes om eftermiddagen og hygge og grille om aftenen. Alle velkomne, vi vil jo gerne se jer 🙂
Weekenden 22. juni til den 24. juni er vi på fyn, for at besøge venner. Og den 26.juni tager vi til Møn. Jeg skal være med til at fejre, når min gamle klasse får deres eksamensbeviser. Det bliver hyggeligt. Hvor længe vi bliver, ved vi ikke, men 2 nætter måske. Vi mangler stadig overnatning, men det går i orden, det er vi sikre på. 🙂
Nærmere planer følger, men de indbefatter bl.a. fernisering hos Stine den 29.juni, En tur til Samsø i sommerhus i starten af juli og 80 års fødselsdag i jylland, Ebeltoft den 6.juli.
Så som I kan se, kommer vi ikke til at kede os – ikke nikke nej, det bliver dejligt. Vi glæder os til en flyvetur til lidt sommer og god selskab og strand… mmmmm.
Nåh, det var vist det for nu, drømmen om sommer 🙂 Vi ses snart, knus E
- 2 kommentarer til Sommerferie :)
til hamingju með að vera komin í frí kæri umsjónarkennari og dönskukennari og góða skemmtun í bíó
Hljómar vel.
kveðja mamma