Wikipedia har en artikel om mordene på Virginia Tech. Artiklen er redigeret af mere end 2000 mennesker. Og er endt med at blive det den skal være: neutral og oplysende, selvom indtil flere gerne så at den var både nedladende og racistisk. Det synes jeg er noget nær en revolution. Og på den seneste danske konference om cyberspæjs, blev de også enige om at mennesker for det meste ville hinanden det bedste ((Det var en god festival – der var masser af spændende talere under temaet “Human?” og en mængde spændende indlæg om at vi som mennesker er generøse, gerne vil dele, gerne vil kunne følge med i hinandens tilværelser og forstå og støtte hinanden. (Jeg er klar over, at det lyder meget hippie-agtigt, men der var bare ikke ret mange talere der tog udgangspunkt i at mennesker i udgangspunktet er nogle sure løg…?)) . Så opensource og brugerformidlet indhold er kommet for at blive. Nå. Det var den nye resurse jeg ville skrive om. Kirkeministeriet og Det. kgl Vajsens hus har netop lang den samlede danske salmebog online. Det kan godt være jeg er skadet, eller rettere sagt begavet, af mine grundtvig/koldske år på de fynske efterskoler, men jeg synes det er et rigtig godt initiativ. Og salme nummer 754 og 729 får lige lidt håndtegn med på vejen. Så selv om jeg er ateist, så synes jeg stadig det er lækkert at vores allesammens doktor dyregod, Jesus Drengen, har været med til at få opbygget et par traditioner.
PS: Og alle jer der indvendigt vånder sig over overskriftens simplificering af det danske skriftsprog, kunne måske tænke over om denne måde at stave ressource på, om den egentlig ikke er mere dansk. Selv om jeg da hellere vil have sauce og mayonnaise end sovs og majonæse. Eller, det vil jeg så egentlig helst ikke, for det er ret klamt.
PPS: Er der nogen danskere der kan downloade og bruge alltunes.com, eller har tøsedrengene lukket for det ligesom de har lukket for allofmp3?
- Ingen kommentarer til Endnu en resurse…