Salt i såret

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg gør det. I går var vi oppe at se den afsluttende udstilling fra LHI. Og mens der var ret langt mellem snapsene, så tog jeg stadig et eksemplar af samtlige elevers visitkort så jeg lige kunne tjekke deres websider. Wbesider som viste sig desværre at være hæderlige. I de fem afdelinger der viste deres kunnen, så var der faktisk kun én fra industrielt design der imponerede fordi hun havde lavet et super fedt ur. Et ur som bestod af en lang halskæde, hvor hver perle galdt 5 minutter, og som så var opdelt i lyse og mørke perler. Men nu har jeg jo også en forkærlighed for ure der viser tiden analogt på nye måder (husk det, hvis I skal give mig gaver – det er et sikkert hit).
I grafisk design kunne de ikke rigtig imponere – der var en der havde lavet et flot kortspil og en der kunne sin typografi. Den sidste imponerede endda mig. Og så blev vi blæst lidt væk af de “sande” kunstnere, dem der gik på malerlinien. Og så sidder jeg jo og grunder over om det mon var godt eller skidt at jeg ikke kom ind. Dem på Grafisk Linie kunne øjensynligt ikke meget mere end jeg allerede kan, men den store forskel er jo bare det skide papir som giver en mulighed for at leve af det – måske. Til gengæld valgte Tine jo Branchen fra efter hun var færdig som designer, fordi hun ikke kunne klare den selvsmagende, selvpromoverende og ekstremt kompetitive side af det – og læser nu til sygeplejerske. Så måske skulle jeg bare være glad for status quo og så se kunsten som en hobby som jeg langsomt kan udvikle og som måske kan komme venner og familie til gode. Selvom de sikkert bliver møgtrætte af mine evindelige hjemmelavede julegaver på et tidspunkt… Nå, ja, ja. Det gør stadig lidt ondt det nej jeg fik. Men jeg håber ikke det får mig til at give helt op på planeterne – som der nu er kommet 6 af…

- Ingen kommentarer til Salt i såret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.