I aften strikkede jeg en trøje færdig. Jeg begyndte på den da jeg boede på Møn. Jeg havde strikket en trøje til Máni, men strikkede den i størrelse 6 år, fordi jeg troede aldrig at jeg ville have den færdig før… 🙂 Så besluttede jeg mig for at strikke en til, samme model, men en størrelse mindre. Den er så færdig nu. Og nu strikker jeg ikke mere. Det bliver bare ikke pænt nok. Men…. lad os se om jeg kan overholde det…. man kan også blive træt af at tale i telefon, læse og se tv. 🙂 ha ha.
Og så billeder af den feber-ramte “skole” dreng og vores hjemme kontor i tirsdags.
Da jeg så hentede ham i børnehave om onsdagen fandt han to smukke sten til mig og far. Ja mor, I skal have noget fint, fordi I er hjemme med mig når jeg har feber. Så vil jeg give jer noget. …… snøft 🙂
God nat.
- 3 kommentarer til Den sidste
Peysan er fín og tölurnar flottar. Aldrei að segja aldrei.
mamma
P.S. Það er nú hægt að tárast yfir svona gjöfum. Rosalega er hann duglegur, hann lítur út eins og 6 ára í skóla.
Hvar er þá hin peysa???
mamma
Hæ flott peysa ég ætla rétt að vona að þú hættir ekki að prjóna mín kæra þú hefur þinn persónulega stíl kveðja frænka