Røvtur. Depression. Og lidt vrøvl med kuglerammen. Vi havde jo ellers linet vores liv op med studielejlighed, deltidsjob og kunststudie for mig og så Erla på barsel. Men sådan skulle det altså ikke være. For anden gang i træk fik jeg et nej fra LHI; Latterligtse Háskoli i Island – eller sådan noget. Jeg var nok både for gammel og for straight. Eller for dygtig 😉 Det er noget pis. Jeg er ked af det og skuffet og synes ikke alt er sådan helt i orden lige nu. På længere sigt har det også nogen konsekvenser, men vi skal lige sunde os og komme ovenpå før vi ser på dem.
I aften lufter Matti den snudehængende mand med lidt live-musik nede i byen, og så er der festivitas i morgen hos amma i Akranes. Mere björ, mindre sorg.
Well, på trods af tis, så fortsætter jeg stædigt med planeterne – der er en hotel-kæde der har vist interesse omkring køb og sponsorering, så det har givet lidt blod på tanden.
Endnu en i kassen: Hafnarbakkin:
Øv bøv fra Island – Kim.
- 4 kommentarer til De sagde nej. Igen. De forpulede pikhoveder. Hvad det så end er.
Hæ mikið er leiðinlegt að heyra með skólann. Ótrúlega vitlausir, altalað að þeir vilji ekki fók með skoðanir, þekkingu og þroska
kveðja ragnheiður
hey sørgmodige guldjakkesæt
her er en geyser af good luck og respekt for forsøget
kh Jeppe
Hvad skulle man ellers bruge en uddannelse til med alle de kompetencer du sidder inde med.? Du skal bare køre på og viderudvikle din kunst.
held og lykke mester.
gummifætter
Tak for skulderklappene – de betyder noget, og er rare at få :-)Men, jep – rend dem og videre, bare videre mand. This too will pass…
I er fede, knus fra Kim.