Goth chicks og ranglede, blege brillebærere stod side om hofte mellem action figurer, dvd’er, tegneserier og paperbacks. Den lokale udgave af Faraos Cigarer er fundet. Nexus i Reykjavik. Og alene på bogpriserne kan man spare ca. 600 ISK i forhold til priserne i de almene boglader i byen. For år tilbage fik jeg min første Vernor Vinge bog, “A fire upon the deep”. Og jeg har kun gode minder om den. 7 år senere har han nu udgivet “Rainbows End”. Han er desværre ikke længere så langt ude i fremtiden som i hans første bøger, men har istedet skrevet en novelle om en nær fremtid i San Diego. Bogens fortælling drejer sig mest om en mand som er kommet tilbage fra kraftig Alzheimer og som nu skal orientere sig i en tid han ikke før har kendt, samt leve med sin nu voksne søn og svigerdatter. Han har tabt sine evner som poet, men bliver lovet at få dem igen hvis han hjælper med at stoppe USA’s efterretningstjeneste i at bruge en teknologi som gør at folk blindt gør hvad de siger. Den mission ændrer selvfølgelig både ham og hans forhold til familien. Vernor Vinge gør et lidt for stort nummer ud af at vi alle sammen i fremtiden har smarte kontaktlinser, som ved hjælp af nerveimpulser og omnipræsent trådløst net gør det muligt at lægge virtuelle lag oven på den virkelige perception af verden. Disse audio-visuelle lag er naturtro og kan bruges til hvad som helst. Istedet for et fortællemæssigt crescendo omkring USA og missionen, fortaber han sig i et virtuelt virkelighedsflip, som måske nok er billedskabende og på sin vis underholdende, men som gør at bogen føles uafklaret og med løse ender. Ikke desto mindre et forholdsvist troværdigt bud på verden om 50 år – når google er kommet med deres styresystem og Synoptik har kontaktlinser med indbygget antivirus på udsalg. Og nu har jeg så lyst til at gå igang med Jim Butcher, alene fordi nørderne i Nexus omtalte ham. Men jeg blev genert da jeg skulle til at købe en bog af ham. Lidt ligesom da man stod med sit første Rapport i hånden og skulle til at betale. Man vidste jo godt det var underlødig litteratur. “Helt ærlig, Kim. hvad ville folk dog ikke tænke hvis de så du havde bøger der handlede om en FBI agent med magiske evner – og så af en forfatter der hedder Jim Butcher.” Næh, du. Op med Don Delillo, Kafka og John Steinbeck – så kan alle vores gæster, som jo altid kigger vores boghylder grundigt igennem, jo se at vi ikke er så snotdumme som vi læser ud til. Denne Emma gadske forlegenhed kan jo i og for sig ikke bruges til noget. Og det er jo okay at indrømme man har set en film om en mand der kan skyde med spindelvæv. Men at sige man læser lægeromaner elller tryllebøger er sådan lidt, ja, pinligt. Well, fuck it. Jeg gik på biblo og lånte mig det nye Wired, to tegneserier, en fotobog og så tre bøger af Jim Butcher. Det er jo bilioteket der har været så pinlige at købe dem – jeg låner dem bare 😉 Nå, ungerne er kommet – jeg er vikar for en islandsk børnehaveklasse i 4 dage. Det er ret hyggeligt. Vi ses…
PS: Måske onde Micros$oft alligevel har noget spændende at byde på i fremtiden.
- Ingen kommentarer til At Rainbows End