SÅ sidder man her efter turboweekend. Lørdag var lige i skabet – Máni besøgte Marcus som er en knægt fra Stenbroen i KBH og vi kom over til dem efter et par timer og fik kaffe og boller og hørte hvordan de, med 3 unger, havde klaret det internationale liv som blandingsægtepar og hvad de lavede. De havde godt og grundigt ild i jernet, ejede ejendommme hist og her og havde ligesom os et sundt og afslappet forhold til hvordan et hjem med unger til tider kan se ud. Det var lækkert at se andre i samme båd. Derefter tog vi impulsivt til akranes for at hoppe i svømmehallen der, og derefter bød svigermor på grilled laks, mens svigerfar bød på øl ude på altanen og en snak om det kommende valg. Fætrene kom, og der var liv og glade dage til kl 22 om aftenen. Det er fedt at svigermor er med mand og at der bor familie med drenge i samme alder som vores. Det gør det hele så nemt – og hyggeligt. Om søndagen tog vi så i den nye svømmehal i mosfellsbær og jeg kom til at tænke på hvad sådan et anlæg mon koster. Det var normalt efter islandsk standard, med 3 vandrutchebaner og en minimumstemperatur på 28 C og så ellers jacuzzier deropad på 32 – 43 C. Og udendørs. Tænk hvis man kunne hoppe i sådan noget i DK om vinteren. Så nu sidder jeg her som vikar og skal arbejde 8½ time idag – hvorefter jeg skal på islandsk kursus i 3 timer iaften. Tiden for tiden bliver brugt på min hemmelige hjemeside, som jeg vil have færdig til på fredag, hvor jeg skal vise mine billeder ude ved Thorbjørns fernisering. Så derfor er der ikke så meget aktivitet på siden her – altså medmindre Máni skriver lidt igen… Men ha´ det lige så rart derhjemme som vi har det her – så er livet ikke så skidt endda (sagde jyden).
- 1 kommentar til Og tiden fløj videre…
Þetta var góður dagur, ekki svo mikið mál að skreppa á Skagann. Þetta minnir mig á það að við þurfum að senda út tilkynningu um stúdentinn og veisluna 27. maí á sunnudegi.
Þú manst þetta með rúgbrauðið og bollurnar.
tengdó