I dag skal jeg over til statens forlængede arm og spørge om det islandske system har råd til at betale mig lidt penge for de 40% arbejde jeg mangler, nu efter jeg stoppede som lærer efter påske. Bare det at få telefonnummeret til dem var lettere langhåret. Selv den ansatte i telefonslusen på rådhuset begyndte at diskutere med mig om det nu også kunne have sin rigtighed at jeg virkelig kunne finde ud af at mangle arbejde på Island, med en arbejdsløshedsprocent på 1,3%. Det lille aberdabei, er at jeg er glad for mit nuværende arbejde på fritteren, og at det er lidt hul i hovedet at udvide min arbejdstid der, da ungerne ikke kommer før kl 14. Så jeg skal have fundet et arbejde fra 8 om morgenen til kl. 12:30 Som jeg så skal have i 1½ måned, da jeg derefter flyver til Danmark. Vi får at se, det kan være de flinke islændinge kan hjælpe en mand i sin bedste alder.
Derudover så skal jeg snart til at spille fandango med Thorbjørn. Den 4. maj holder Thorbjørn fest hvor han præsenterer sin musik og sit ny opbyggede lydstudie, jeg viser mine nye planet billeder og åbner den næste udgave af emtekaer.dk og Matti kommer med de sidste rester af vores hjemmebryggede Sóltún Hveítí øl. Det skal nok blive fancy pancy, festligt og fremadskuende.
Ellers så tror jeg snart jeg fjerner de der vejr-ting på hjemmesiden. Sne heroppe og 20 grader i DK. Damn.
Ses!
Blogged with Flock
- Ingen kommentarer til Har du en krone?