Onsdagformiddag og Óliver og jeg er alene hjemme. Vi vasker tøj, ser byggemand bob, spiller, chatter og andre ting, stadig i nattøj. Kim er på arbejde, skal ud og stå på skøjter. Ulla, Tommy og Kristoffer kom i søndags og i mandags var vi i den blå lagune. Der fik Óliver viklet sin fod ind i et net og blev så bange som jeg aldrig har set ham før. Han troede at der var dyr over det hele og jeg blev nødt til at gå op med ham til sidst fordi han nægtede at bevæge sig rundt. Stakkels barn. I går var den lille danske familie så på den gyldne cirkel med bus og i aftes tog vi en aften svømmer i den lokale svømmehal. Mens de var på bustur, var vi på en lille køre-legetur. I dag er de, sammen med Máni, taget ud at sejle for at se på hvaler. Máni synes det er herligt, at have sin onkel Kristoffer her, som gider lege og er stor og kan det hele. 12 år er en sej alder. Máni gør sit bedste til at følge med og vil helst være limet til ham….. Hvis han fortsætte på denne måde, bliver han nok lidt træt inden de når hjem igen 🙂
I aften skal vi til Akranes til min mor og i morgen videre derfra i sommerhus. Der vil vi (ikke jeg) gå ture, besøge svømmehaller og andet godt og vende tilbage til lejligheden fredag. Så har gæsterne ønsket sig en fridag til at gå ned i byen lørdag og det får de så lov til. 🙂 Søndag skal de mega tidligt op og vende tilbage til det sønderjyske. Jeg er spændt på at se hvad Máni siger til sejlturen i dag.
Nåh, må videre med vasketøjet og bleskift. Vi snakkes,
kh. Erla
Aumingja Óliver það er fróðlegt að vita hvort hann man það ef hann fer aftur. Góða skemmtun fyrir vestan og Máni duglegur að fara með örugglega gaman hjá honum.